Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Dermed blev det også nødvendigt med nye betegnelser for genstandsfeltet, og i den
forbindelse opstod bl.a. begrebet ‟pædagogisk tekst‟, ‟pædagogisk medium‟,
‟undervisningsmateriale‟ og ‟læremidler‟. 221 Lærebogsbegrebet er således ikke lagt på hylden, men
ses nu som en del af et større felt. Betegnelsen læremidler er i den sammenhæng interessant, fordi
den meget præcist rummer to væsentlige tendenser indenfor området. Nemlig flere teknologiske
muligheder (tekst, medie, middel) samt nye syn på læring og undervisning (pædagogik, læring). 222
Selve diskussionen af, hvordan et læremiddel så (egentlig) skal defineres, er temmelig
omfattende og skal ikke gengives i detaljer her. Blot skal jeg for et indkredse udgangspunktet for
min afsøgning af det empiriske felt konkretisere afhandlingens forståelse af læremiddelbegrebet.
Det er blevet særligt populært at tale om læremidler i meget bred forstand. Bl.a. Kirsten Drotner
(2007) har defineret et læremiddel som ”ethvert medium, der indgår i en systematisk
læringssammenhæng, hvis mål er kendt og anerkendt af dem, der anvender dem”. 223 Denne brede
definition har ikke mindst til hensigt at udvide forskning og undervisning i og om læremidler og
sætte fokus på at alt, hvad der inddrages i undervisningen, i princippet kan betragtes som
læremidler. Det gælder også f.eks. et æble, et springbræt eller en bunke sand. 224 Denne brede
definition har klart sine fordele 225 , men der melder sig også en række spørgsmål 226 , og
grundlæggende er den for bred i denne sammenhæng, hvor jeg ikke ser på undervisningspraksis.
Til brug for en konkretisering har jeg i stedet valgt at skelne mellem ‟didaktiske
læremidler‟ og ‟kontekstuelle læremidler‟. 227 Jens Jørgen Hansen (2007) definerer de kontekstuelle
læremidler som ”de artefakter, redskaber, ressourcer, miljøer, hjælpemidler og infrastrukturelle
omgivelser, der i sig selv ikke har nogen didaktisk intention, men som på opportunistisk vis får
221 Se bl.a. Selander 1990, Skyum-Nielsen 1995.
222 Drotner 2007:2. Sidstnævnte vidner bl.a. om, at skolens rolle har ændret sig fra at skulle forberede eleven til en
bestemt plads i samfundet og til i stedet at skulle forberede eleven til en ukendt plads i et fluktuerende samfund med
helt nye forudsætninger og vilkår (Selander 2004).
223 Drotner 2007:3.
224 Hvilket jeg har erfaret via mit arbejde i læremiddel.dk, hvor læremiddelbegrebet til stadighed er til diskussion og
hvor man i høj grad taler om nødvendigheden af at fokusere på et bredt læremiddelbegreb. Dette kan ses som et forsøg
på at begrebsliggøre og teoretisere over noget, der altid har været der.
225 Drotner selv præciserer, at den brede betegnelse er nødvendig, idet den (1) udvider mediebegrebet og gør det muligt
at omfatte samtlige modale muligheder, (2) gør det muligt at omfatte andre steder og tidspunkter end selve
undervisningen og (3) gør det muligt at forstå læring som andet og mere end bestemte faglige kundskaber (Drotner
2007:2f).
226 Så som ”hvad er et medium” og ”hvornår er et mål kendt og anerkendt?” og ikke mindst ”hvad er læring?” og
”hvornår er noget en systematisk læringssammenhæng?”
227 Hansen 2007.
66