Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

primarily, culture is concerned with the production and the exchange of meanings - the ‟giving and
taking of meaning‟ – between the members of a society or group. 67
Særligt betoner han sprogets rolle i de kulturelle fællesskaber som det sted, hvor vi udveksler og
skaber betydninger og værdier:
language is the privileged medium in which we „make sense‟ of things, in which meaning is
produces and exchanged. Meanings can only be shared through our common access to language.
So language is central to meaning and culture and has always been regarded as the key repository
of cultural values and meanings. 68
I dette perspektiv viser kultur sig altså som forskellige måder at repræsentere verden på, og
kulturanalytikerens genstandsfelt bliver da sådanne repræsentationssystemer, der særligt viser sig i
sproget i bred forstand.
Med inspiration fra denne kulturforståelse betragtes kultur indledningsvist som
sammenhængende måder at repræsentere et fænomen på, og kultur kommer således til at handle om
betydninger, værdier og forståelser som mennesker deler og forhandler i sociale fællesskaber. 69
Med dette udgangspunkt forstår jeg kultur som en art betydningsfællesskab. Kultur betragtes som et
særligt perspektiv på verden og sundhedskultur dermed som et særligt perspektiv på sundhed. Dette
vender jeg tilbage til.
Et kulturanalytisk blik
Enhver kulturforståelse implicerer en epistemologisk position, og at beskrive, hvad jeg ser efter,
indbefatter altid en beskrivelse af, hvordan jeg ser.
Michel Foucaults (1926-1984) tanker udgør i den forbindelse afhandlingens
væsentligste kulturanalytiske udgangspunkt. Hos Foucault er der ikke tale om en generel og
gentagelig metode, men mere om en sammenhængende filosofisk tilgang til at analysere kulturelle
fænomener. 70 Jeg læser ham som kulturanalytiker og bruger ham som en inspirerende måde at
‟kigge‟ på kultur på. Foucault beskriver sit ærinde som
67 Hall 1997:2.
68 Ibid.:1.
69 Definitionen er inspireret af Ehn og Löfgren 2006. Jeg skelner ikke skarp mellem begreberne ‟betydning‟ og
‟forståelse‟ i afhandlingen vel vidende, at de ikke svarer til det samme. Forståelse kunne man således hævde er noget,
der kan knyttes til en kognitiv dimension, mens betydning er en egenskab ved selve det sproglige udtryk (Collin og
Guldmann1998:17). Da mit fokus er på sprog og tekst har jeg valgt primært at benytte ordet betydning, alt imens jeg
dog også snakker om at ‟forstå noget‟. Dette bruges mest i betydningen ‟at forstå noget ved sundhed‟ eller ‟sundhed
forstås som...‟.
70 Dermed også sagt, at jeg ikke deler den holdning, at Foucault skulle være en ‟vagabonderende filosof‟, der
vedvarende skifter position og metode. Dette i lighed med Sverre Raffnsøe, Marius Gudmund-Høyer og Morten
27