Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Sundhed handler således ikke længere om den rette holdning, men den rette indstilling. Som i
forbrugskulturen henvises direkte til evnen til at begå sig - og klare sig - i skolen, men hvor denne
evne tidligere var knyttet til friskhed, glæde og evne til at komme over bukken, er den nu knyttet til
koncentration og evne til ‟at være på toppen, når det gælder‟. Evner der formuleres som værende
direkte afhængige af at være i besiddelse af (den rette) indstilling til fysisk aktivitet.
Forskydningen understreger det dynamiske og udadvendte element i
konkurrencekulturen. Man er aldrig bare indstillet, men altid indstillet ‟på noget‟. Hvor den rette
holdning var en statisk, indadvendt norm, der skulle vedligeholdes, handler indstilling om at ‟stille
ind på noget‟ (ydre), at fokusere, være målrettet og bevæge sig fremad. Det handler om vilje. Vilje
til at overvinde kroppens dovenskab og forgængelighed.
Det er interessant at bemærke forskydningen fra de to første sundhedskulturers fornuftsprægede
individ over selvrealiseringskulturens behovsstyrede individ og til mobiliseringskulturens
viljestyrede individ.
Hvor oplysning, indsigt og fornuft i særligt hygiejnekulturen fungerede som det
overordnede princip for erkendelsen af sandheden om sundheden, synes der her at kræves mere,
nemlig vilje. Som i det indledende citat: ”Husk: JEG KAN! smil!” Dette skal ses i lyset af et
samfund, hvor en gigantisk videnseksplosion gør det svært at styre sig selv udelukkende gennem
viden og indsigt. 669 Det er ikke længere sikkert, at vi vil vælge det sunde, hvis blot vi er vidende
og kan indse det fornuftige heri, vi er nødt til at være mentalt indstillede, beslutsomme og
viljekraftige.
Trods den mere eller mindre naturvidenskabelige tilgang har vi altså ikke helt at gøre
med det rationalistiske sundhedsprojekt, vi mødte i de to første sundhedskulturer. Viden om
sundhed i naturvidenskabelig forstand er stadig vigtig (som vi skal se udkrystalliseret i
risikobegrebet om lidt), men dertil kommer, at vi også må vide noget om vores mentale tilstand
(ikke at forveksle med følelsesmæssig tilstand). Således afløses forbrugskulturens nøje
overvågning af spisevaner og adfærd og selvrealiseringskulturens overvågning af det indre
følelsesliv af en nøje overvågning af viljen.
668 Mejeriforeningen m.fl. 2007.
669 Denne tendens og dens konsekvenser for skolens arbejde påpeger bl.a. Andersen og Kirkegaard 2003:55.
207