Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

selvbeskrivelse 12 , at undersøgelsen tager sit udgangspunkt og spørger til, hvilke sundhedskulturer,
der opstår på denne baggrund. Hvordan fortolkes humaniseringen af sundheden ind i nye
betydningsfællesskaber? Hvordan problematiseres og idealiseres på forskellig vis sundheden,
kroppen og det at være menneske? Hvad trækkes frem, og hvad udelukkes? Hvordan begrundes
sundheden, og hvilke praksisser opstilles?
Jeg betragter således sundhedsundervisningen siden 1975 som forskellige udlægninger
af sundhedens indhold og betydning i samfundet: Synet på egenkroppen, samfundskroppen, det
fælles og det individuelle, det normale og det unormale og som formulering af særlige
individualitetsidealer og vidensformer. Det er derfor et oplagt sted for en analyse af
sundhedskulturer. Samtidig er det et endnu ikke udforsket perspektiv på diskussionen om – og det
praktiske arbejde med - børn, unge og sundhed.
Resultatet af undersøgelsen former sig som billeder af fire idealtypiske
sundhedskulturer. Disse betegnes hhv. sundhed som hygiejnekultur, sundhed som forbrugskultur,
sundhed som selvrealiseringskultur og sundhed som mobiliseringskultur. Idealtyperne skal
betragtes både (1) som kulturhistoriske observationer af sundhedsbegrebet i en uddannelsesmæssig
kontekst, (2) som kontraster til og udfordringer af de sundhedskulturer, vi møder i dag eller i
fremtiden og endelig (3) som inspiration for videre analyser af sundhedskultur.
Det empiriske materiale
Afhandlingen retter sin opmærksomhed mod skolen og finder sin empiri i en lang række
sundhedspædagogiske tekster. Tekst opfattes her i bredeste forstand som sproglige udsagn 13 , og en
sundhedspædagogisk tekst defineres i denne sammenhæng som en tekst, der taler om folkeskolens
sundhedsundervisning. I denne konkrete sammenhæng drejer det sig om læreplaner 14 for faget, om
debatter i en række tidsskrifter samt ikke mindst om læremidler rettet mod undervisningen i
sundhed. 15 Uanset bidragenes størrelse og virkninger er de alle sproglige begivenheder, der har
12 Og som senere med 1991-vejledningen eksplicit betegnes et paradigmeskift, fra en dogmatisk, forebyggende og
negativ sundhedsundervisning til en forstående, sundhedsfremmende og positiv sundhedsundervisning. Dette uddybes i
kapitel 4.
13 Mundtlige udsagn, tekst, billeder, gestik og andre semiotiske systemer. Dette henviser til, at alle sproglige udsagn i
princippet kan studeres som tekster, der afspejler betydningsdannelser (Rørbye 2002:143). Rørbye understreger, at ”Det
brede tekstbegreb henviser således ikke alene til det sprogligt udtrykte, men også til vekselvirkninger mellem f.eks.
sprog og betydning, fortalt og fortællende.” (Rørbye 2002:134).
14 Jeg bruger i afhandlingen begrebet ‟læreplan‟ synonymt med ‟undervisningsvejledning‟, ‟fagbeskrivelse‟ eller
‟faghæfte‟. Betegnelsen henviser til de forskellige centralt formulerede styredokumenter, der er kommet for
sundhedsundervisningen.
15 ‟Læremidler‟ forstås i denne sammenhæng som ‟ethvert medium udviklet med henblik på undervisning‟. Dette
specificeres nærmere i kapitel 3.
10