Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk
Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk
Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
socialkultur. Dette understreges af, at de fødevarer, vi ser, er ofte frit svævende (de står ikke på et<br />
bord) og anrettet <strong>til</strong> én person.<br />
Det er således tydeligt, at måltidet ikke på samme måde som tidligere er bundet op på<br />
et sted eller en person (husmoderen). Familier er ikke nødvendigvis samlet i hjemmet <strong>til</strong><br />
måltiderne, men flyder rundt som individuelle partikler i et samfund, hvor kulturen frister med<br />
mange dårligt forarbejdede og uigennemskuelige måltider, som pommes frites, milk-shakes, frugt-<br />
youghurt og hotdogs og teknologiske nybrud som mikroovne og frituregryder. At deltage i et måltid<br />
kræver, at man kan være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, og at man kan indgå i den sociale<br />
institution som måltidet er. Men i denne kultur kræver det ikke mindst en evne <strong>til</strong> at vælge det<br />
rigtige og indtage det på de rigtige tidspunkter.<br />
I Du bli’r, hvad du spiser vedrører forståelsen af måltidet således primært processen<br />
fra udvælgelse af varer <strong>til</strong> valgene i selve spisesituationen. Billedet modsvarer en tid, hvor individet<br />
engageres som forbruger frem for borger, arbejder eller producent og vi har dermed at gøre med en<br />
helt ny individualitet.<br />
6.3. Krop, fornuft og kritisk forbrug<br />
Den jævne <strong>til</strong>førsel af næringsstoffer er nødvendig, fordi den sikrer liv og effektivitet. Men der er<br />
ikke er tale om uhæmmet, men netop kontrolleret forbrug. Vi møder således på den ene side en<br />
opfordring <strong>til</strong> jævnligt at forbruge for at kunne <strong>til</strong>føre kroppen de rette næringsstoffer og på den<br />
anden side en udpræget bekymring for kulturkroppens ustyrlige begær og overforbrug. Dette<br />
paradoks, finder sin begyndelse i kulturens forståelse af kroppen.<br />
Meget tyder på, at vi har en indre stemme<br />
Da skoledagen er slut hopper Krumme på cyklen, og råber efter Snaske, der er på vej hen <strong>til</strong> bussen:<br />
”Kom nu din sløve banan [...] Jeg følger dig hen <strong>til</strong> bussen”. ”Jamen, jeg skal lige ind hos bageren<br />
først”, siger Snaske. ”jeg er hundesulten”. ”Nul bager i dag”, svarer Krumme. ”kom vi går hjem <strong>til</strong><br />
mig og får noget” [...] Hjemme hos Krumme får de grovboller, ost og marmelade, Snaske smører<br />
sig en bolle med marmelade, men han ta‟r sig også en med ost og et æble. Og så drikker de begge<br />
mælk <strong>til</strong>. 490<br />
490 Statens Husholdningsråd 1986/87a:elevpjece.<br />
142