26.07.2013 Views

Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

socialkultur. Dette understreges af, at de fødevarer, vi ser, er ofte frit svævende (de står ikke på et<br />

bord) og anrettet <strong>til</strong> én person.<br />

Det er således tydeligt, at måltidet ikke på samme måde som tidligere er bundet op på<br />

et sted eller en person (husmoderen). Familier er ikke nødvendigvis samlet i hjemmet <strong>til</strong><br />

måltiderne, men flyder rundt som individuelle partikler i et samfund, hvor kulturen frister med<br />

mange dårligt forarbejdede og uigennemskuelige måltider, som pommes frites, milk-shakes, frugt-<br />

youghurt og hotdogs og teknologiske nybrud som mikroovne og frituregryder. At deltage i et måltid<br />

kræver, at man kan være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, og at man kan indgå i den sociale<br />

institution som måltidet er. Men i denne kultur kræver det ikke mindst en evne <strong>til</strong> at vælge det<br />

rigtige og indtage det på de rigtige tidspunkter.<br />

I Du bli’r, hvad du spiser vedrører forståelsen af måltidet således primært processen<br />

fra udvælgelse af varer <strong>til</strong> valgene i selve spisesituationen. Billedet modsvarer en tid, hvor individet<br />

engageres som forbruger frem for borger, arbejder eller producent og vi har dermed at gøre med en<br />

helt ny individualitet.<br />

6.3. Krop, fornuft og kritisk forbrug<br />

Den jævne <strong>til</strong>førsel af næringsstoffer er nødvendig, fordi den sikrer liv og effektivitet. Men der er<br />

ikke er tale om uhæmmet, men netop kontrolleret forbrug. Vi møder således på den ene side en<br />

opfordring <strong>til</strong> jævnligt at forbruge for at kunne <strong>til</strong>føre kroppen de rette næringsstoffer og på den<br />

anden side en udpræget bekymring for kulturkroppens ustyrlige begær og overforbrug. Dette<br />

paradoks, finder sin begyndelse i kulturens forståelse af kroppen.<br />

Meget tyder på, at vi har en indre stemme<br />

Da skoledagen er slut hopper Krumme på cyklen, og råber efter Snaske, der er på vej hen <strong>til</strong> bussen:<br />

”Kom nu din sløve banan [...] Jeg følger dig hen <strong>til</strong> bussen”. ”Jamen, jeg skal lige ind hos bageren<br />

først”, siger Snaske. ”jeg er hundesulten”. ”Nul bager i dag”, svarer Krumme. ”kom vi går hjem <strong>til</strong><br />

mig og får noget” [...] Hjemme hos Krumme får de grovboller, ost og marmelade, Snaske smører<br />

sig en bolle med marmelade, men han ta‟r sig også en med ost og et æble. Og så drikker de begge<br />

mælk <strong>til</strong>. 490<br />

490 Statens Husholdningsråd 1986/87a:elevpjece.<br />

142

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!