Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Leth 1975:96.
Talen om føden centrerer sig således om processen mellem spiserør og
endetarm og netop ikke om hverken indkøb, tilberedelse, indtag (måltid)
eller afkastelse (afføring), hvilket understreges af billedet af netop denne
del af kroppens indre. 373
Dette har sin begrundelse. Fødeindtag og afføring peger
især tilbage på kroppens sårbarhed i forbindelse med dens afhængighed
af omgivelserne. De er endnu ikke blevet en del af jeg‟et, eller også er de
er i færd med at forlade det, og de kan derfor ikke entydigt defineres som
tilhørende hverken kroppen eller omgivelserne. 374 Fødeindtag og
afføring peger således i særlig grad på kroppens biologiske fakticitet og
udfordrer dermed den kropslige idealitet. At disse emner udelades viser,
hvordan fokus er på en generel, klinisk krop. Helt centralt er det, at der sker en bevægelse igennem
kroppen, at maden nedbrydes, at skadelige stoffer sorteres fra, og at gavnlige optages i kroppen. 375
Dette har karakter af en kritik af det stillestående, men frem for alt cementerer det, at fokus er på
kroppens indre generelle beskaffenhed som fysiologisk og anatomisk funktionalitet. Afføringen
bliver i den forbindelse først og fremmest et redskab til at overvåge disse indre processer:
Efter omtrent et døgn er de ufordøjelige dele af føden nået til endetarmen, hvor de ophobes, indtil
de udtømmes som ekskrementer, når trangen hertil melder sig. Det er af betydning for vort
velvære, at vi sørger for regelmæssig afføring hver dag. 376
Det skal således sikres, at afføringen er ‟regelmæssig‟, så ufordøjelige dele udskilles. I sidste ende
bliver afføringen dermed et udtryk for, at den indre tilstand er velfungerende, og at føden udfylder
sin tiltænkte funktion planmæssigt. 377 Der er således tale om en udpræget funktionalistisk
tankegang, hvor kroppen implicit bliver at betragte som en maskine, der skal have tilført forskellige
elementer i nøje afmålte forhold for at fungere som helhed.
I Vort legeme og dets pleje vurderes kosten ud fra kroppens biologiske behov og først
og fremmest med henvisning til dens indre beskaffenhed, fordøjelse og optagelse af mad mv. De få
373
I Vi udforsker kroppen (1978) møder vi eksplicit overskriften ”Fra spiserør til endetarm.”
374
For en uddybning af dette perspektiv, se Lupton 1996, Douglas 2008 samt Mellemgaard 1998:253f.
375
Leth 1975:90f.
376
Ibid.:97.
377
Fordøjelsen og kontrollen med kroppens produkter har altid været nærværende i forestillinger og italesættelser af
sundheden. Mellemgaard (1998) viser bl.a., hvordan den daglige afføring i det 18. århundrede blev betragtet som udtryk
for et sundt legeme (Mellemgaard 1998:238f).
109