Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Biopolitik og sandheden om mennesket
I det følgende vil jeg forlade Foucaults filosofi og kort redegøre for, hvordan dele af hans empiriske
undersøgelser har udgjort væsentlige inspirationer for denne afhandling. Hos Foucault implicerer
talen om regler og mønstre et magtperspektiv, og til dette skal rettes en kort bemærkning i denne
sammenhæng.
Ifølge Foucault er magt ikke ensbetydende med undertrykkelse og tvang, den knyttes ikke til
bestemte personer eller klasser, og den flyder ikke ovenfra og ned. Snarere skal den ”betragtes som
et produktivt netværk, der løber gennem hele den sociale krop, end som en negativ instans, der har
undertrykkelse som mål.” 134
I nyere tid udfolder magten sig primært (mere implicit) gennem normer og ikke gennem
benægtelse og forbud. 135 Benthams arkitektoniske panoptikon fra slutningen af det 18. århundrede
bliver i Overvågning og Straf (1975) en metafor for denne moderne magtudøvelse. Panoptikonet er
en ringformet bygning med en række celler. Cellerne er oplyste og har vinduer ind mod midten. Her
er placeret et tårn med store vinduer hele vejen rundt, udstyret med et sindrigt system af persienner
og skillevægge. Konstruktionen bevirker, at den, der sidder i cellen bliver set, men ikke ser, mens
den, der sidder i tårnet, kan se, men ikke ses. Panoptikonet er
et vigtigt apparat, thi det automatiserer og afindividualiserer magten. Den har ikke så meget sin
oprindelse i en person som i en vis samordnet inddeling af kroppene, overfladerne, lyset og
blikkene, og i et apparat, hvis interne mekanismer frembringer den relation som individerne er
fanget i [...]Således er det ikke nødvendigt at bruge magt til at tvinge den dømte til at opføre sig
ordentligt[...] Den der befinder sig i et synsfelt, og som er klar over det, tager magten på sig. Han
lader den spontant virke på ham selv. Han indskriver sig selv i den magtrelation, hvori han selv
spiller begge roller. Han bliver oprindelsen til sin egen underkastelse. 136
Det allestedsnærværende blik fra tårnet i midten bliver således til selvovervågning og
selvdisciplinering og har til hensigt at installere magten i individet selv. Foucault udfolder denne
magtforståelse i Viljen til viden (1976). Her skriver han bl.a.
det vigtige bliver at få at vide, under hvilke former, ad hvilke kanaler, ført med hvilke diskurser,
magten trænger igennem helt ned til de mest ubetydelige og mest individuelle handlemåder, hvilke
veje der tillader magten at nå ned helt frem til de sjældne, knapt nok iagttagelige former for begær,
hvordan magten gennemstrømmer og kontrollerer de daglige lystfølelser. 137
134 Foucault 2000b:120.
135 Som det f.eks. var tilfældet omkring pesten, hvor man etablerede en streng rumlig kontrol, afsondring af byen,
forbud mod at forlade områder og inddeling af byens rum (Foucault 2002:211).
136 Foucault 2002:119.
137 Foucault 2006:24.
40