Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

dermed i sidste ende frigøre sig fra de begrænsninger, som hendes forældres levevilkår og livsstil
sætter for hendes egen livsstil og det gode liv. Som der står i Livet er dit, handler det – mere end om
selve levevilkårene - om, ”hvordan du reagerer på de levevilkår, du har. Hvordan du beslutter, din
egen livsstil skal være […] At du beslutter dig for noget, er jo faktisk starten på at gøre noget.” 595
De gule firkanter med statistiske oplysninger fungerer her som ‟wake-up-calls‟ og
remindere: ”36 procent af de unge mænd er utilfredse med, at de ikke har indflydelse på deres
arbejde” eller ”i 1987 røg 49 procent af mændene og 45 procent af kvinderne”. 596
Hagel 1991:78.
Udsagnene peger på elevens (potentielle)
levevilkår og livsstil og interpellerer eleven til at have
holdninger til disse og betragte sig selv som en, der er
ubevidst, begrænset og potentielt del af disse
statistikker, men som har potentialet for at blive fri og
vælge egen livsstil. Som Susanne skal eleven lære at
overveje mulige handlinger og forandringer og dermed
frigøre sig fra kulturelt påtvungne roller. Situationerne
i Livet er dit er alle sådanne ‟som om det var dig‟ – situationer 597 , der har til hensigt at forebygge
såvel som at ophæve situationer med potentielt begrænsende ydre omstændigheder, gruppepres og
lignende sociale forventninger. Det sker først og fremmest ved at skærpe elevens opmærksomhed
på disse som begrænsninger og dermed opøve dennes evne til at realisere sig selv.
Selvom en diskussion af levevilkårene er central i teksten, er det således tydeligt, at mennesket i
bund og grund er frit til at vælge. 598 Herved adskiller denne sundhedskultur sig ikke væsentligt fra
forbrugskulturen. Indsigten er dog af en ganske anden art. Der er ikke længere tale om indsigt i,
hvordan det er, men hvordan du er og har mulighed for at blive. Målet er absolut selvstyring og
afhængighed et sygdomstegn. Indsigt i levevilkårene er derfor også forudsætningen for at gøre
noget. Og dette kræver holdninger.
595 Ibid.:75.
596 Ibid.:18,78.
597 I Kurs det gode liv (Lenskjold og Herlev1998) indgår deciderede rollespil. Det lyder her eksplicit, at ”du spiller
roller. […] De roller du spiller til daglig, foregår ofte på det ubevidste plan. Ubevidst fordi du ikke har overvejet, hvad
det er for roller du spiller, og hvad du præcist vil opnå ved at spille dem” (Lenskjold og Herlev 1998:34). Lignende
‟som-om‟- situationer møder vi i materialet Tackling 1-3 (Botvin 2004, 2006, 2008).
598 I dette ligger en udpræget eksistentialistisk tankegang. Til kontrast kan peges på Bourdieus teorier, der med begrebet
habitus peger på, hvordan kroppen har inkorporeret en række tilbøjeligheder og dispositioner. Habitus disponerer (ikke
determinerer) individet for at handle, tænke og opfatte på bestemte måder og står i opposition til denne kulturs
overvejende subjektivistiske ide om, at individets handlinger bør være et resultat af bevidste og rationelle valg.
182