Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk
Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk
Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Titlen Vort legeme og dets <strong>pleje</strong> kan derfor også betragtes som en henvisning <strong>til</strong> at<br />
<strong>pleje</strong> samfundslegemet. Sundheden etableres som forudsætning for at skabe og bevare et<br />
demokratisk samfund, og den har således ikke kun betydning for en selv og ens egen individuelle<br />
krop, men netop for funktionen af vort legeme. Derfor indgår nu også emner som barne<strong>pleje</strong>,<br />
førstehjælp og formering (reproduktion). 450<br />
Der er i denne kultur tale om sundheden som en samfundsnyttestrategi, hvor eleven skal opdrages <strong>til</strong><br />
at tage vare på sig selv og sin egen individuelle krop og strukturere sit hverdagsliv. Men dette skal<br />
netop ske med henblik på at kunne medvirke <strong>til</strong> og indgå i et demokratisk samfund.<br />
Eleven ønskes opdraget <strong>til</strong> frihed i forhold <strong>til</strong> valg af livss<strong>til</strong> og levevis, mens naturen<br />
dog sætter en vis begrænsning for friheden. Det store fokus på menneskets fysiologi og anatomi som<br />
værende sandheden om menneskets krop og sundhed indikerer nemlig en ‟biologisk fastlåsthed‟,<br />
som den standard, der ‟ganske naturligt‟ begrunder de foreskrevne praksisser omkring kroppen.<br />
I kombinationen af den naturvidenskabelige sandhed, den rationelle fornuft og ønsket<br />
om at opdrage eleven <strong>til</strong> ansvarlig medborger møder vi dermed sundheden. Med omhu, renlighed og<br />
regelmæssighed omkring kroppen må sundheden <strong>til</strong> stadighed vogtes og bevares og være noget, man<br />
tager hensyn <strong>til</strong> og ansvar for.<br />
5.5. Sundhed som hygiejnekultur - opsamling<br />
Helt grundlæggende kan de skolehygiejniske bestræbelser, der ligger forud for 1970‟ erne, genfindes<br />
i denne periodes tematiseringer. Disse bestræbte sig på at forbedre elevernes legemlige sundhed for<br />
at hindre sygdommes opståen. I hygiejnekulturen vedrører sundheden først og fremmest en generel<br />
indre orden, der manifesterer sig som definitionen af ét anatomisk korrekt legeme, der skal <strong>pleje</strong>s og<br />
vedligeholdes. Lægevidenskaben italesættes som den bedste kender af dette legeme, af sundheden<br />
og den sunde levevis. Det er primært bakterierne (og de medfølgende sygdomme) samt kulturelle<br />
modefænomener, der ses som fjender for denne indre sundhed. Kulturelle modefænomener<br />
begrænser kroppens naturlighed, og bakterierne angriber det ikke-hærdede legeme og skaber<br />
sygdomme.<br />
Begge fjender bekæmpes bedst ved den regelmæssige, regulerede omgang med hhv.<br />
kroppen og omgivelserne. For det første for at hærde kroppen, for det andet for at dræbe bakterierne<br />
før de når kroppen. Der henvises i den forbindelse <strong>til</strong> den menneskelige fornuft, og sundheden(s<br />
450 Sundhedsoplysning og sundhedsundervisning har altid baseret sig på fores<strong>til</strong>lingen om den enkeltes sundheds<br />
betydning for samfundslegemet, men tematikken udvides og ekspliciteres med betoningen af disse områder.<br />
129