Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Op gennem 1900-tallet øgedes fokus på sundhed og muligheden for at undgå belastninger af
sundhedsvæsenet ved at rette forebyggende indsatser mod børn og unge med naturvidenskaben som
argument og baggrund. Det var også her, skolelægeordningen begyndte at brede sig i Danmark.
Først og fremmest som hygiejniske tilsyn på skolerne samt undersøgelser af børn, med særlige
behov. Skolelægeordningen fik dog først egentlig gennemslagskraft i 1946, hvor der kom en
decideret skolelægelov, og det blev indført, at alle skoleelever skulle undersøges en gang om året. 285
Med Folkeskoleloven fra 1937 kom ”Sundhedslære” for første gang ind som
obligatorisk fag med særskilt fagbeskrivelse. Der var primært tale om en fortsættelse af den
tidligere skolehygiejne med kortfattet undervisning i anatomi og fysiologi samt fokus på
alkoholmisbrug.
Fagets status som selvstændigt blev kort. Allerede efter folkeskoleloven i 1958 (og
‟Den blå betænkning‟ i 1969), blev faget igen opløst som selvstændigt fag. Det blev i stedet lagt ind
under biologi, som fik betegnelsen ”Biologi, herunder sundhedslære med alkohollære”. Fortsat var
det vigtigt, at eleverne fik kendskab til menneskelegemet og de vigtigste sundhedsregler. 286 Den
praktiske del var nu integreret i faget ‟Legemsøvelser‟ i form af et mål om ”en harmonisk
legemsudvikling, […] god kondition og gode hygiejniske vaner” 287 .
I de danske lærebøger var der også fortsat en hygiejnisk orienteret sundhedsforståelse
på spil. Dette viste bl.a. i lærebogen Sundhedslære (Barfod og Buch 1962). Hensigten med bogen
var at ”give en kort oversigt over det menneskelige legeme og dets funktioner og i tilknytning hertil
omtale de vigtigste hygiejniske leveregler”. Anatomien ordnede således stoffet, og bogen satte
fokus på skelettet, tænderne, huden, åndedrættet og sanserne. Faget hentede dog fortsat sin
basisfaglighed i det naturvidenskabelige og var centreret omkring krop, hygiejne og regelmæssige
kropslige praksisser. 288
285
Due 2000. Skolelægeloven ændrede sig væsentligt op gennem 1900-tallet. I 70´erne reduceredes antallet af
undersøgelser og senere blev de skåret helt ned til kun en undersøgelse i løbet af hele skolegangen. Dette diskuteredes
livligt i tidens tidsskrifter (se bl.a. Zachau-Christiansen (1974), Thuesen (1978), Engbæk (1976)). Også
skolesundhedsplejersken havde en central betydning i den forbindelse. For en uddybning af skolesundhedsplejen se
Hede, Lundby og Nissen (red.) 2008.
286
Jensen1986a:57.
287
Citeret fra Jensen 1986a:58.
288
På den led synes der at være en vis overensstemmelse med Augestads (2003) distinktion mellem en
nationalpatriotisk og en folkehygiejnisk fase i det norske bevægelsesfags historie. Han påpeger her, hvordan perioden
fra 1889 til 1925 var præget af ‟disciplin, dannelse og nation‟, mens perioden fra 1925-1960 var karakteriseret ‟den rene
krop i det rene rum‟ (Augestad 2003).
84