Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>de</strong>lig kan <strong>de</strong> anskues som en <strong>de</strong>l af vores vi<strong>de</strong>n om ver<strong>de</strong>n, og <strong>de</strong>rmed ud fra et kulturud-<br />
forskningsperspektiv. De tre forskningsfelter er kun i teorien til at isolere fra hinan<strong>de</strong>n. I reali-<br />
teten fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong> inspiration hos hinan<strong>de</strong>n, og forsøger ofte at indtænke andres resultater i <strong>de</strong>res<br />
egen teorier. Derfor <strong>de</strong>t komplekse net af pile <strong>de</strong>r illustrerer påvirkninger – i <strong>de</strong>t mindste i min<br />
tænkning over <strong>de</strong>m. Figuren er ikke udtømmen<strong>de</strong>, og personnavnene skal u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> tages<br />
som pejlinger på forskningstraditionerne.<br />
Ud over <strong>de</strong> nævnte tre felter trækker projektet på en interesse for sprogpolitik. Sprog-<br />
politik er <strong>dog</strong> snarere et objekt end et teoretisk standpunkt. Det følger af min konstruktivisti-<br />
ske metateori at lingvistikkens faglige opfattelse af sprog og sprogpolitik er en social kon-<br />
struktion på linje med lægman<strong>de</strong>ns (som er <strong>de</strong>n <strong>de</strong>r skal un<strong>de</strong>rsøges). Det følger ikke heraf at<br />
<strong>de</strong> <strong>to</strong> er ligeværdige. Men en un<strong>de</strong>rsøgelse <strong>de</strong>r starter med at antage <strong>de</strong>n lingvistiske forståelse,<br />
må beskrive lægman<strong>de</strong>ns afvigelser som misforståelser, og <strong>de</strong>t virker ikke særlig interessant<br />
eller produktivt. Efter gennemgangen af <strong>de</strong>n teoretiske genealogi, følger en præsentation af<br />
aktuelle emner i dansk sprogpolitik med fokus på engelskindfly<strong>de</strong>lsen.<br />
Figur 1 tager udgangspunkt i begrebet livsstil. Hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>n taget et an<strong>de</strong>t udgangspunkt,<br />
fx holdninger eller sprogpolitik, var forskningstraditionerne blevet struktureret an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s.<br />
Livsstil blev brugt som udgangspunkt for informantudvælgelsen til projektet og danner <strong>de</strong>rfor<br />
sociologisk fundament for un<strong>de</strong>rsøgelsens udsagn. Livsstilsbegrebet udlægges ne<strong>de</strong>nfor. Livs-<br />
stil (og <strong>de</strong>t beslægte<strong>de</strong> livsform) kan angribes på <strong>to</strong> må<strong>de</strong>r. Den strukturalistiske anskuelse er<br />
at se livsstilene som op<strong>de</strong>linger af samfund i et antal forskellige grupper som står i modsæt-<br />
ning til hinan<strong>de</strong>n. Formålet her er at beskrive samfun<strong>de</strong>t som en dynamisk struktur af kræfter<br />
<strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>r på og mod hinan<strong>de</strong>n. En mere etnografisk anskuelse er at betragte hver af livssti-<br />
lene som selvoprethol<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, komplette kulturer med <strong>de</strong>res egne i<strong>de</strong>ologier og ver<strong>de</strong>nsforstå-<br />
else. Formålet er her at beskrive hvordan ”<strong>de</strong> andre” lever <strong>de</strong>res liv og danner mening i <strong>de</strong>res<br />
ver<strong>de</strong>n.<br />
10