Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Lægfolk her i undersøgelsen tager den engelske påvirkning af dansk afslappet. Der er en
høj grad af accept over for en række af de engelske lån, nemlig dem som betegner nye
ting og fænomener, mens der er lidt afstandtagen til ord der konkurrerer med veletablerede
danske ord, og der er ikke meget accept af engelske vendinger (Jarvad 1995: 135).
Når svarene sammenholdes med sociale baggrundsvariable som køn, alder og social placering,
viser det at det generelt er kvinderne og de ældre der er mest engelskkritiske. Sammenholder
man holdning med kontakt til engelsk, finder man at de mest engelskkritiske er dem der har
den laveste kontakt med engelsk. Disse forskelle gælder både mht. de abstrakte spørgsmål og
mht. de konkrete ord. Variablen social placering giver modstridende resultater. På de abstrak-
te spørgsmål er de højtplacerede mest negative, mht. de konkrete ord er de lavtplacerede mest
negative. Det skal understreges at forskellene er ganske små, ligesom stikprøven ikke lever op
til standarderne for en repræsentativ meningsmåling.
3.3.2 Preisler
Preislers undersøgelse (1999) er i virkeligheden snarere to undersøgelser. Det er dels en kvan-
titativ spørgeskemaundersøgelse med repræsentativt udvalgte, voksne respondenter, dels en
kvalitativt anlagt, etnografisk udforskning af en række (ungdoms-)subkulturer, der regnes for
særligt engelskpåvirkede.
Spørgeskemaundersøgelsen cementerer størsteparten af de resultater der blev fundet i Jar-
vads undersøgelse: Spurgt abstrakt er det især yngre der finder engelskbrug ”spændende”,
mens det især er ældre der ”bliver vrede” og ”ærgrer sig”. Tilsvarende er det især de ældre og
lavtuddannede som finder at engelsk truer dansk sprog og kultur. Respondenterne spørges og-
så (som hos Jarvad) om deres engelskbrug. Og igen viser det sig at mænd og yngre (siger at
de) bruger mere engelsk.
Derudover introducerer Preisler spørgsmålet om engelsk som fremmedsprog, dvs. ikke
engelsks påvirkning af dansk, men danskernes behov for at kunne engelsk. Her mener største-
parten af respondenterne at alle burde kunne engelsk, og der er vel at mærke ikke forskelle
mellem respondenter med forskellig alder eller køn. Derimod er det påfaldende at de mest po-
sitive kvinder er de ældre og lavtuddannede, mens de mest positive mænd er de yngre og
højtuddannede. Dette skisma forklarer Preisler med at de engelsksvageste (ældre, lavtuddan-
nede kvinder) på egen krop har mærket problemet ved ikke at kunne engelsk, mens de en-
gelskstærkeste (yngre, højtuddannede mænd) har mærket fordelene ved at kunne engelsk –
altså to vidt forskellige udgangspunkter med samme resultat.
29