Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Det er også denne trussel der advares mod i forslaget til en dansk sprogpolitik (Lund m.fl.
2003). Man taler dermed ikke længere om purisme og om at holde sproget rent for påvirkning
udefra, men om at sproget skal være et helt og kulturbærende sprog (en formulering der i sig
selv er lånt fra det svenske forslag til en sprogpolitik Mål i mun (Gustavsson et al. 2002)).
Jarvad (2001) dokumenterer at læge- og naturvidenskabelige udgivelser er et domæne
som er ved at blive tabt til engelsk ved at danskere ikke (længere) skriver deres artikler på
dansk, men i stedet på engelsk. Begreber som virksomheds- eller koncernsprog og undervis-
ningssprog er også dukket op i debatten af domænetab. Flere og flere virksomheder angiver at
de har engelsk som koncernsprog (uden at det dog er klart hvad det betyder, se Thøgersen,
under udgivelse), og højere undervisningsinstitutioner, herunder den tidligere Landbohøjsko-
len, har under stor bevågenhed meldt ud at de med tiden vil undervise udelukkende på engelsk.
Fra Dansk Sprognævns (og senere fra politisk) side har det ført til kravet om parallelsprog-
lighed: ”Inden for områder som videnskab, højere uddannelse og erhvervsliv er målet altså at
sikre at der bruges dansk, ikke i stedet for, men ved siden af vor tids internationale hjælpe-
sprog (internationalt engelsk)” (Dansk Sprognævn 2003). Ved at lovgive om parallelsprog-
lighed forsøger man altså at dæmme op for truende domænetab.
Andre debatter drejer sig ikke om truslen mod dansk og dansks evt. uddøen, men om mere
nært forestående økonomiske og sociale problemer. Kravet om brug af engelsk i stedet for
dansk i international kommunikation kan opfattes som en hæmsko for danske politikere og
erhvervsfolk, og også engelsks stadig mere enerådende position som fremmedsprog i Dan-
mark giver problemer (Phillipson 2006). Danskere tror måske nok at: ”engelsk åbner alle dø-
re, men det gør det ikke som Dansk Industri udmærket ved, og ligeledes enhver der rejser syd
eller øst for Rødby” (Ibid: 5). Det betragtes i dag som en fordel for menneskets kognitive ud-
vikling at beherske mange sprog, det gradvise tab af multilingualisme til fordel for bilingua-
lisme, kan derfor også ses som et personligt problem såvel som et samfundsmæssigt.
Endelig kan man betone hvordan engelsks stærkere position i Danmark, både som mere
eller mindre påkrævet fremmedsprog og som de facto andetsprog i Danmark, indfører et soci-
alt skel i befolkningen mellem dem der kan engelsk, og dem der ikke kan (Preisler 1999b). De
engelsksvage kan fx være de ældre og dem der vokser op med et andet modersmål end dansk,
såvel som dem der forlader skolen tidligt og måske uden at have fået fuldt udbytte af den. I
takt med at engelsk i højere og højere grad bliver et krav for at fungere i det danske samfund,
bliver disse grupper yderligere marginaliseret.
27