Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hvis <strong>de</strong>t er svært at fin<strong>de</strong> et entydigt udsagn i <strong>de</strong>n overordne<strong>de</strong> argumentation, er <strong>de</strong>r til gen-<br />
gæld nogle interessante antagelser i <strong>de</strong> enkelte <strong>de</strong>largumenter <strong>de</strong>r indgår som støtte for <strong>de</strong>t<br />
overordne<strong>de</strong> argument.<br />
Man kan <strong>de</strong>ls pege på præsuppositioner <strong>de</strong>r drejer sig om engelsks stilling i erhvervs-<br />
livet: Som belæg for at <strong>de</strong>r er mange engelske ord på informantens arbejdsplads fremføres <strong>de</strong>t<br />
at <strong>de</strong>t er en ’international virksomhed’ (linje 11). Belægget hviler altså på en præsupposition<br />
om at internationale virksomhe<strong>de</strong>r (i Danmark) bruger engelske ord. Det <strong>de</strong>fineren<strong>de</strong> træk<br />
ved ’en international virksomhed’ er, må man formo<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n har international kontakt, og vi<br />
kan udle<strong>de</strong> at <strong>de</strong>nne er på engelsk – i sig selv en sigen<strong>de</strong> antagelse. Informantens argument<br />
afspejler y<strong>de</strong>rligere en sprogopfattelse hvor brug af engelsk som fremmedsprog i international<br />
kontakt spre<strong>de</strong>r sig til <strong>de</strong>t danske som bruges på virksomhe<strong>de</strong>n. Det er ikke til at udle<strong>de</strong> om<br />
<strong>de</strong>tte opfattes som et uomgængeligt faktum eller som et tilfæl<strong>de</strong> for <strong>de</strong>nne virksomhed. Eller,<br />
<strong>hvad</strong> <strong>de</strong>r også er muligt, om <strong>de</strong>t skyl<strong>de</strong>s at informanten i sin tænkning om emnet ’engelske<br />
impor<strong>to</strong>rd’ ikke skelner mellem brug af engelske impor<strong>to</strong>rd i dansk og brug af engelsk som<br />
fremmedsprog.<br />
Dernæst kan man pege på præsuppositioner <strong>de</strong>r knytter sig til normer for samfunds-<br />
borgeres engelskkompetencer. Først og fremmest er <strong>de</strong>t ’accountable matter’ (Edwards & Pot-<br />
ter 1992) ikke at kunne engelsk. Det kræver en forklaring at informanten ikke kan engelsk,<br />
som <strong>de</strong>t ikke ville gøre hvis han kunne engelsk. Som et tankeeksperiment kunne man forestille<br />
sig hvordan argumentationen ville se ud hvis spørgsmålet var om polsk i ste<strong>de</strong>t for engelsk.<br />
Her ville <strong>de</strong>t efter alt at dømme være kompetencen <strong>de</strong>r kræve<strong>de</strong> en forklaring (’hvor har du<br />
lært polsk’), og ikke <strong>de</strong>n manglen<strong>de</strong> kompetence (’hvorfor kan du ikke polsk’). Med andre<br />
ord behandles kompetencer i engelsk af informanten som normen for danske samfundsborgere.<br />
Man ser <strong>de</strong>n upåfal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> antagelse at engelsk læres i (folke)skolen (linje 21), og at<br />
ringe engelskkompetencer <strong>de</strong>rfor kan tilskrives skolens manglen<strong>de</strong> prioritering af engelsk<br />
(’kun tre år’) og generelt ringe skolegang (’<strong>de</strong>t var begrænset <strong>hvad</strong> vi lærte <strong>de</strong>ngang jeg gik i<br />
skole’) (linje 23). Men ringe engelskkompetencer er også et personligt ansvar. Informanten<br />
fortæller en dannelseshis<strong>to</strong>rie hvor han faktisk har prøvet at lære engelsk, og ikke bare én<br />
gang og på én må<strong>de</strong>, men bå<strong>de</strong> på aftenskole og som selvstudie (linje 27-35). At engelsk er en<br />
norm, og at informanten bur<strong>de</strong> kunne engelsk, un<strong>de</strong>rstreges af ordvalget. Med diskurspartik-<br />
lerne ’da også’ i linje 27 behandler informanten normen om at han bur<strong>de</strong> kunne engelsk som<br />
allere<strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong>. Han viser at han anerken<strong>de</strong>r normen og er forpligtet af <strong>de</strong>n. Fortællin-<br />
gen om <strong>de</strong> forskellige engelskkurser og brugen af partikler fortæller os <strong>to</strong> modsatrette<strong>de</strong> ting<br />
om normen om engelskkundskaber. På <strong>de</strong>n ene si<strong>de</strong> bruger informanten <strong>de</strong>m til at afskrive sig<br />
239