Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

varighed (N= 497); gruppen ’høj’ omfatter alle med en 3-årig gymnasieuddannelse plus even-
tuelt en eller anden efter-gymnasial uddannelse (N= 489).
Tabel 4: Kønsforskelle i de danske telefoninterviewvar fordelt på lav og høj uddannelse
Uddannelse
Lav Høj
4a. engelske ord (M > K) M > K
4b. afløserord M > K
5a. e-mail
5b. bodyguard K > M K > M
5c . design K > M (K > M)
6. modersmål M > K
8. arbejdssprog M > K
2. hyppighed (M > K) M > K
3.1 arbejde/skrift M > K
3.2 arbejde/tale (M > K)
3.3 læsning (M > K)
3.4 fritid/skrift
3.5 fritid/tale
Tabellen viser signifikante forskelle pM for de konkrete ordvalg, ellers er den M>K.
Der er alligevel forskelle at bemærke. For det første ser M>K-forskellen ud til at være
langt svagere funderet blandt de lavtuddannede end blandt de højtuddannede. Igen: Hvad den
rapporterede brug angår, er det ikke usandsynligt at dette er et rigtigt virkelighedsbillede –
altså at det i første række er blandt de højtuddannede at mænd bruger mere engelsk end kvin-
der (2), og at denne forskel især findes i arbejdssammenhænge (3.1 og 3.2). Men det er heller
ikke umuligt at billedet er noget fordrejet som følge af selvfremstillingsmekanismer. Bemærk
ikke mindst at der er M>K-forskel blandt de højtuddannede mht. hvor positivt man ser på
brugen af engelsk som arbejdssprog i danske virksomheder (8). Den overordnede konklusion
mht. M>K-forskellen kan nu modificeres som følger: Det er især i samfundets højtuddannede
lag at positiv maskulinitet (kan) opnås ved at indtage en, relativt set, pro-engelsk/anti-dansk
positur; det gælder når engelskindflydelsen rejses som et spørgsmål om abstrakt sprogpolitisk
ordpurisme (4a og 4b), og når perspektivet er engelskbrug på arbejdsmarkedet (8, 3.1 og 3.2).
123