Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

gelskindflydelsen rejses som abstrakt problemstilling (med Island som eneste undtagelse på
spørgsmål 8).
Hvad brugen af engelsk angår, er det muligt at rapporteringen om brugssammenhænge,
som beskrevet under (iii), giver et rigtigt billede af virkeligheden og i første række skal ses i
lyset af det traditionelle kønsrollemønster på arbejdsmarkedet. Og vi kan vel tilføje at M>K-
forskellen mht. brugsfrekvens (2) og læsning af bøger og artikler (3.3) harmonerer godt med
den udlægning. Men med udgangspunkt i teorien om den positive selvfremstillings betydning
er det også muligt at pege på en alternativ, eller måske snarere supplerende, udlægning. Den
følger af de præmisser der udgøres af det ovenfor sagte, nemlig følgende tre: (i) Påvirkningen
fra engelsk (og måske fra sproglige overnormer i al almindelighed?) opleves af mange som en
trussel. (ii) Konstruktionen af kønsidentitet på det sproglige område (og måske i al alminde-
lighed?) sker i samspil med en ideologisk ’ramme’ hvor mænd efterstræber positiv maskulini-
tet ved at fremstå som om de har fod på tingene og derfor indtager en relativt set mere selvsik-
ker positur end kvinderne. (iii) Denne forskel i positur finder først og fremmest sted i den me-
re abstrakt-ideologiske sfære. – Den sandsynlige følge heraf er at mænd vil svare mere en-
gelskpositivt end kvinder på ethvert spørgsmål der rejser engelskindflydelsen som abstrakt
problemstilling. Set på den måde er det langt fra usandsynligt at det enerådende M>K-
mønster mht. brug (spørgsmålene 2 og 3) er et fordrejet billede som følge af forskelle i selv-
fremstilling. Flere mænd end kvinder har følt behov for at svare at de bruger engelsk ofte, og
altså ikke har problemer med den (skræmmende) udfordring som den øgede engelskbrug re-
præsenterer. Måske kan vi sige at en sådan udlægning styrkes af det mønster som konstrukti-
onen af kønsidentitet giver i forhold til brugssammenhænge: Ud fra almene forestillinger om
de traditionelle kønsroller virker det umiddelbart plausibelt at mænds behov for at fremstå
selvsikkert giver M>K- forskel i forhold til arbejds- og studiesammenhænge (og ikke i forhold
til fritidssammenhænge).
4.2 Hvad kan vi sige om den ’omvendte’ kønsforskel ved at inddrage uddannelsesniveau?
Jeg vil nu – eftersom ’engelskbrug og arbejde/studier’ synes at være en vigtig ideologisk
ramme for selvfremstilling og realisering af kønsidentitet – kaste et blik på hvordan kønsfor-
skellen ser ud i de danske telefoninterview når vi fordeler danskerne på parameteren uddan-
nelse, som utvivlsomt er den af baggrundsvariablerne i E1-undersøgelsen der er mest arbejds-
/studie-relateret. Vi skal her – af hensyn til sammenligneligheden med den høj/lav-inddeling
der er brugt i E2-undersøgelsen – operere med to uddannelsesniveauer. Gruppen ’lav’ omfat-
ter alle med folkeskole plus eventuelt en eller anden efteruddannelse af mindre end et 3 års
122