Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Spørgeskemaundersøgelsen viser et genkendeligt mønster, nemlig at eleverne fra den rige
kommune er mere positive over for et spørgsmål om abstrakt engelskpositivitet, et resultat der
er analogt til at de højtuddannede generelt er mere engelskpositive i de to foregående under-
søgelser.
Reaktionstesten viser at en person vurderes som mere dygtig, begavet og pålidelig når han
taler ”rent” dansk, men omvendt som mere interessant, selvsikker, moderne og tiltalende når
han taler engelskpræget. Man kan med andre ord se at der blandt unge mennesker er tilknyttet
en dynamik-værdi til brugen af engelsk, men omvendt en kompetence-værdi til brugen
af ”rent” dansk. Der er kun små og sværttolkelige forskelle på forsøgspersoner med forskelligt
køn og forskellig social baggrund. Der er dog noget der tyder på et ”omvendt” socialt mønster
sammenlignet med spørgeskemaerne, nemlig at forsøgspersonerne fra den rigeste kommune
ser mere positivt på den ”rent” danske tekst.
3.3.4 Meningsmålingen i Moderne Importord i Norden
Resultaterne fra den danske MIN-meningsmåling er publiceret af Kristiansen (2005). Det er
samme data der benyttes i Tekst 2. De fleste af resultaterne ligner dem der netop er præsente-
ret. Mændene, de yngre, de højtuddannede og de højtlønnede er de mest engelskpositive og
bruger engelsk mest. Ligesom i Jarvads undersøgelse spørges respondenterne om deres hold-
ning til visse konkrete ord – her formuleret som valget mellem dansk og engelsk i et
dansk/engelsk ordpar som fx ”livvagt”/”bodyguard”. Der viser sig her en påfaldende kønsfor-
skel, nemlig at hvor mænd generelt er mest engelskpositive på de abstrakte spørgsmål, så er
kvinderne de mest engelskpositive når det kommer til de konkrete ordpar. Denne anomali be-
handles i Tekst 5.
Endelig spørges der i MIN-meningsmålingen om holdningen til den hypotetiske situation
at engelsk skulle være modersmål for alle i verden. Her findes en næsten perfekt modstilling
til de typiske resultater. Det er godt nok mændene der er mest positive af de to køn, men det
er også de ældste og dem med de korteste uddannelser og dem med lave indkomster. Én mu-
lig forklaring kunne være den som foresloges i omtalen af Preislers resultat, nemlig at det især
er de engelsksvageste grupper der har oplevet ulempen ved ikke at kunne fremmedsprog – et
problem de naturligvis ikke ville have i en etsproget verden. Alternative fortolkninger bliver
foreslået i behandlingen af spørgsmålet i Tekst 4 og Tekst 8.
31