Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

2. Er resultaterne af E1 og E2 sammenlignelige?
Som sagt er det vores hensigt at se om vi kan komme videre med den ’omvendte’ kønsforskel
ved at inddrage materiale fra dybdeinterviewene. Men først må vi sikre os at det overhovedet
giver mening at bruge ’det de siger’ i E2 til at kvalificere resultaterne fra E1.
Mod E1’s 1000 respondenter består E2-materialet af kun 49 informanter. Til gengæld
giver det mindre antal interview mulighed for en mere omfattende samtale. Så ud over at E1-
spørgsmålene også blev stillet i dybdeinterviwene, blev der stillet en mængde andre og relate-
rede spørgsmål. Desuden arbejdes der i de kvalitative interview med en mere afslappet om-
gang med begrebet ‘standardisering’. Det betyder at man giver afkald på noget af objektivite-
ten i interviewet for til gengæld at nærme sig informantens egne præmisser og (ver-
dens)forståelse. I stedet for (eller ved siden af) rent kvantificerbare ‘afkrydsningssvar’ prøver
vi altså også at finde informanternes argumenter og retfærdiggørelse af deres svar, deres
(mis)forståelser af spørgsmålene osv. Se Thøgersen (2005a, b) for mere indgående beskrivel-
ser af interviewene.
Informanterne blev kontaktet gennem deres arbejdsplads sådan at de kom til at udgøre et
bredt udsnit af forskellige sociale baggrunde. I udvælgelsen af arbejdspladser/informanter
opererede vi med en simpel inddeling af arbejdsmarkedet ved hjælp af to ortogonale akser: På
den vandrette akse aflæses virksomhedens (og dermed de ansattes) ’position’ i en dimension
der kan siges at repræsentere VIRKSOMHEDSKULTUR – med kategorierne traditionel og moder-
ne – dvs. vareproducerende industrivirksomheder (gerne med et lidt konservativt image) over
for videns- og serviceproducerende virksomheder. Den lodrette akse repræsenterer de ansat-
tes ’position’ i virksomhedens HIERARKI – med kategorierne høj og lav – dvs. (mellem)ledere
over for ’folk på gulvet’. Vi får altså fire celler: A: traditionel og høj, B: moderne og høj, C:
moderne og lav, D: traditionel og lav. Formålet var at få en gruppering af informanter der kan
siges at repræsentere fire livsstile (jf. Dahl 1997). Repræsentanter for de fire livsstile er fx A:
ingeniører, B: reklamefolk, C: butiksansatte eller plejepersonale, D: lagerarbejdere. – Ud over
at der generelt er en overrepræsentation af mænd, er der ret store kønsforskelle mellem livssti-
lene: A: 10 mænd og 2 kvinder; B: 4 mænd og 7 kvinder; C: 5 mænd og 7 kvinder; D: 12
mænd og 0 kvinder. I alt: 31 mænd og 16 kvinder. Gennemsnitsalderen er 39,1 år for mænde-
ne og 37,3 for kvinderne.
For at vi med rimelighed skal kunne bruge dataene fra dybdeinterviewene til at belyse
vores problemstilling med den ’omvendte’ kønsforskel mht. ordpurisme, er det en forudsæt-
ning at disse E2-informanter ikke har helt andre holdninger til ’engelskindflydelsen’ end E1-
informanterne – såvel i al almindelighed som mht. spørgsmålene 4a og 4b i særdeleshed.
115