Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

om hvordan de udtrykker sig. Ved at vælge en lingvistisk tilgang har man imidlertid afskåret
sig fra at udtale sig om interviewpersonens indre. Hvis man ikke opfatter sproget som et me-
dium der kan formidle viden om skjulte sider af interviewpersonen, vil man kunne kritiseres
for ikke fortolke og forklare, men udelukkende at beskrive de foreliggende data. Det er di-
skurspsykologiens akilleshæl, og det er samtidig her den giver sine mest interessante svar.
Den forsøger jo netop at vise hvordan vores holdninger og vores verdensopfattelser er rent
sproglige fænomener – ikke noget vi har, men noget vi konstruerer i den konkrete samtale.
Den opstiller her en interessant nyfortolkning af hvad holdninger, følelser, ja i sidste instans
mennesker er. Fører man argumentet helt igennem bliver konsekvensen at mennesker blot er
taleproducerende organiske maskiner. Hvis talen ikke er en afspejling af personen, men re-
produktioner af en samfundsindlejret diskurs, er det vel heller ikke mennesket der udtrykker
sig gennem sproglige ytringer så meget som det er sproglige ytringer der manifesterer sig
gennem mennesket.
Her ender den stringente teoretiske og skematiske præsentation af interviewtraditionerne. I det
foregående har jeg præsenteret forskellige skoler, og argumenteret for at de i princippet ude-
lukker hinanden. I det følgende vil jeg præsentere et konkret projekt hvor forskningsspørgs-
målet har krævet at der blev trukket på flere forskellige traditioner. Som man vil se giver det
nogle vanskelligheder, men måske giver det også nogle muligheder for at nedbryde grænser
mellem skolerne.
INTERVIEWS I PRAKSIS
Mit ph.d.-projekt drejer sig om danskernes holdninger til importord (fra engelsk) og mere ge-
nerelt til sprog i Danmark i dag. Projektet er en del af det fællesnordiske Moderne Importord i
Norden-projekt, som er en sammenlignende undersøgelse af graden af importord i Norden, af
tilpasningen af importord i de enkelte sprog og altså af holdninger til importord i sprogsam-
fundene. Som led i holdningsundersøgelsen bliver der dels gennemført en landsdækkende
Gallupundersøgelse, dels en såkaldt matched guise-undersøgelse af underbevidste sproghold-
ninger og endelig kvalitative, semistrukturerede interviews med 48 personer af forskellig so-
cial baggrund. Mit projekt er dette semi-strukturerede interviewprojekt.
Projektet opererer med en opdeling af samfundet i fire forskellige sociale idealtyper, så-
kaldte livsstile (Dahl 1997). Informanterne udvælges som repræsentanter for disse livsstile, de
tæller altså direktører såvel som lagerarbejdere. Projektet har et dobbelt formål: dels at af-
75