Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Samtidigt er valget af metateori styret af projektets mål og midler. Mit mål er at for-
klare andre menneskers verdensforståelse, specifikt deres forståelse af visse sprogpolitiske
spørgsmål. Jeg mener at et socialkonstruktivistisk udgangspunkt på en intellektuelt tilfreds-
stillende og etisk acceptabel måde kan hjælpe til at forklare hvorfor ikke-forskere kan leve
med vidt forskellige opfattelser af verden uden at overgive sig og acceptere ”den rigtige”, vi-
denskabelige, forklaring. Den socialkonstruktivistiske tilgang betyder ikke værdirelativisering
af videnskaben, det betyder et nyt syn på konkurrerende forklaringsmodeller – og et nyt ana-
lytisk sprog (Esmark m.fl. 2005a, b).
Skellet mellem realisme og socialkonstruktivisme kan præsenteres som et klassisk emic/etic-
eller internt/eksternt-spørgsmål. For det interne, emiske perspektiv fra mennesker der levede i
en tid hvor jorden var flad, var verden i enhver praktisk henseende flad, og da der ikke er no-
gen verden uden for den praktiske henseende, ja så var verden flad. Fra vores eksterne, etic-
synspunkt, er det en ligeså tåbelig påstand som at påstå at verden forsvinder når jeg lukker
øjnene. Så langt så godt. Der hvor slagsmålet for alvor begynder, er når socialkonstruktivisten
fortæller realisten at også hans videnskabelige etic-perspektiv er et emic-perspektiv, et per-
spektiv der er indlejret i en historisk og social samtid. Det burde vel ikke være så provokeren-
de som det ofte opfattes…
Mere interessant bliver det fordi valget af et socialkonstruktivistisk udgangspunkt, na-
turligt vil trække refleksiviteten med sig (Ashmore 1989, Jørgensen 2002, Bourdieu 2002).
Man tvinges til at indtænke sig selv og sin egen udsigelse som et emic-udsagn blandt mange
og uden en særligt privilegeret status. Udsagnet udstiller ikke bare andres udsagn, men også
sig selv som udsagn.
2 Teorikomplekser – en personlig dannelsesrejse
Projektet trækker ikke på én skoles forskningshistorie, men på vidt forskellige forskningstra-
ditioner der på forskellig måde krydser hinanden og har udviklet sig parallelt og/eller med in-
spiration fra hinanden. Forbindelserne mellem de forskellige traditioner kan tegnes på utallige
måder. Figur 1 viser ét forsøg på en genealogi over de forskningstraditioner jeg trækker på
når ”livvstil” tages som udgangspunkt. Man kan se at projektet overordnet trækker på teori fra
tre forskellige forskningsfelter: sociologien, etnografien og (social)psykologien. Det skyldes
forskningsobjektet ”holdninger”. Holdninger kan dels anskues som psykologiske entiteter der
findes et sted i vores hjerner, de kan anskues som udtryk for vores sociale tilhørsforhold, et
produkt af vores socialisering og et middel i vores strukturering af den sociale verden, og en-
9