Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

standardisering; ‘de skal bruge ord som jeg forstår’, som det er en udfordring af deres viden
og (i videre forstand) deres magt; ‘de skal ikke tro de kan dupere mig ved at bruge engelske
ord’, ‘de skal ikke tro de er noget’. Netop derfor er det arbejdet (ens eget og andres) der
fremhæves, for jobpositionen er det tydeligste eksempel på en status som nogle har, og andre
ikke har. Man kan sige at mændene fremdrager arbejdet som diskursivt felt for at kunne
konstruere maskulinitet omkring de oppositioner som arbejdsmarkedet frembyder. De
konstruerer altså maskulinitet som en kamp om social prestige og ’kapital’ i Bourdieus
betydning (Bourdieu 1992, introduction)
5.2 Kvinderne taler om ’identitet’ og ’fællesskab’
Det er ikke lige så tydeligt ét aspekt ved engelskindflydelsen som kvinderne typisk er optaget
af i forbindelse med de ’abstrakte’ spørgsmål (4a og 4b). Der er dog nogle emner som bringes
op oftere af kvinder end af mænd. Det er langt oftere kvinder end mænd der drøfter ‘identi-
tets-’ og ‘kulturelle’ aspekter ved engelskpåvirkningen. Som en illustration bruges ‘identitets-
og kulturrelaterede ord’ (‘identitet*’, ‘kultur*’, ‘historie*’, ‘fællesskab*’) 10 gange i kvinder-
nes besvarelser mod 3 gange i mændenes. Og det skal her (som i de andre talsammenligninger)
ses i forhold til at mændene siger ca. 50 procent flere ord end kvinderne (se ’ord i alt’ i tabel
5).
Det er vigtigt at holde fast i at kvindernes eksplicitte brug af et repertoire der drejer sig
om ’identitet’, ikke betyder at de i højere grad end mændene bruger deres svar til at konstrue-
re ’identitet’. Mændenes tale om ’arbejde’ er i lige så høj grad en selvfremstilling og en iden-
titetskonstruktion. Forskellen er hvilken identitet der konstrueres, og hvad den kan bruges til.
Ligesom mændenes ’arbejdsrepertoire’ kan bruges på forskellige måder i forhold til engelsk,
fx til at argumentere for ’nødvendigheden’ af sin egen engelskbrug eller ’overflødigheden’ af
de andres; kan også kvindernes ’identitetsrepertoire’ bruges på forskellige måder. Typisk er
kvindernes diskussion af engelsk udspændt mellem ’truslen mod fællesskabet’ og ’den enkel-
tes frihed til at vise sin kreativitet’. Det hyppigste er at bruge ’kulturelle’ argumenter for at
argumentere for ’fællesskab’, så det vil jeg først give nogle eksempler på; derefter vender jeg
mig mod argumenter for ’den personlige kreativitet’.
De kulturelle argumenter kan bruges til at imødegå synet på engelsk ordbrug som en
trussel mod ’danskheden’ (‘jeg tror ikke det går ud over vores identitet at…’), men langt ofte-
re er det tilfældet at de bruges for at sige at der er for mange engelske ord i dansk, eller at man
i hvert fald skal passe på at der ikke kommer det:
128