Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

10.2.b Kvalitativt
Spørgsmålet om sproglig purisme er så centralt at det er værd at gentage et credo som har væ-
ret fremsat før. Jeg har argumenteret for at det først er når man definerer modsætningen, at
man har defineret hvad man egentlig taler om. Med Michael Billigs ord (Billig 1987) må ud-
sagnet sættes ind i en retorisk kontekst for at kunne forstås. Først når vi har set på disse tolk-
ninger og konnotationer, og på hvad purismens modsætning og alternativ er, kan vi forstå
hvad det er informanterne ser så overvejende negativt på. Og samtidigt med at vi ser hvordan
forskellige informanter (og forskellige grupper af informanter) definerer modsætningen for-
skelligt, og dermed altså selve begrebet purisme forskelligt, kan vi måske forstå de kvantitati-
ve holdningsforskelle som fremkommer i afkrydsningerne.
En første ting der springer i øjnene er den ambivalens der præger mange af svarene:
Ja det har jeg jo igen både og. Jeg bliver nødt til at sætte mig dér [på 3] [13;72.20],
når den indre diskussion er kortest. Eller mere uddybet:
Ja, nu er jeg ambivalent igen fordi det er jo ikke bare enten eller… Jeg tror faktisk jeg vil
have den i midten… Ikke for enhver pris, nej, jeg tror godt jeg vil have den i midten. […]
Man kan jo heller ikke bare isolere os i vores eget lille samfund, eftersom vi er i en stor
verden. Og eftersom vi bliver påvirket alle steder fra, så ville det også virke unaturligt
hvis man bare renser det hele. [Det] får det næsten til at føles som i stalintiden. Jeg tror
vi alligevel vi skal have en lidt åben pande, ja.
(Interviewer: Hvordan hænger det sammen med at du startede med at sige at der bliver
brugt for mange engelske ord?)
Jamen det er jo lige præcis her jeg står i et dilemma, for jeg synes nu pludselig at jeg har
forandret mig inden jeg er færdig med spørgsmålene her. Fordi hvis jeg skal holde fast
på det første så kan [krydset] ikke stå her, det er nemlig rigtigt. […] Jamen jeg har måske
tænkt lidt over - at mange af de ord vi har, altså det bare er der, det er blevet en naturlig
del, for det er det jo blevet… Men derfor kan jeg jo godt stadig synes at nogle af tingene
måske ikke burde være sprogligt så meget udefra. Men helt rense det kan man heller ikke,
og det skal man heller ikke. Nej jeg tror egentlig jeg ændrer mig lidt hen ad vejen kan jeg
mærke [30;47.00].
Både formen og flere af de modsatrettede argumenter er værd at bide mærke i. Mange infor-
manter giver udtryk for den metabevidsthed som begge citater cirkler omkring. Dvs. en eks-
plicitering af at det man siger nu ikke er konsistent med noget man har sagt tidligere, eller at
man netop på grund af noget man har sagt tidligere føler det nødvendigt at svare som man gør
nu. Man kan, som den sidste informant antyder, mene at inkonsistensen skyldes at informan-
terne har haft tid til at tænke og tale sig nærmere på problemstillingen komplicerede kerne.
Man kan også mene at den skyldes at spørgsmålet om purisme og engelskindflydelse i virke-
ligheden ikke udgør én problemstilling, men en mængde af sammenfiltrede problemstillinger.
179