Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

I subkulturundersøgelsen undersøges fem forskellige subkulturer (computer, dødsmetal, hip-
hop, rock og amatørradio) ved hjælp af etnografiske interviews. Alle fem kulturer er udvalgt
som særligt engelskpåvirkede kulturer, de fire første ydermere som ungdomskulturer, den sid-
ste som en subkultur med noget højere aldersprofil som sammenligningsgrundlag. Argumen-
tet for at lave en særlig, kvalitativ, undersøgelse af (ungdoms)subkulturer er dels at vi fra de
repræsentative undersøgelser ved at unge er mere engelskpositive end ældre, dels en formod-
ning om at den høje engelskbrug i subkulturerne efterhånden breder sig til almenkulturen.
Preisler finder at alle de undersøgte subkulturer er (eller opfatter sig selv som) internatio-
nale, og at engelskkundskaber derfor er en nødvendighed. De regner alle (måske med undta-
gelse af radioamatørerne) deres historie tilbage til USA, og til en opposition mod det etable-
rede samfund. Det vil på den ene side sige at det geografiske udspring bruges som forklaring
på at man bruger mange engelske ord og vendinger, man har så at sige arvet fagterminologien
sammen med kulturen. På den anden side bruger man også de engelske ord for at minde sig
selv og hinanden om kulturens udspring. I denne symbolske brug af engelsk kan den histori-
ske opposition til det etablerede samfund også spille ind. Det er måske i virkeligheden ikke så
slemt hvis den omkringliggende verden finder at ens sprogbrug er uforståelig og alt for en-
gelskpåvirket, det kan måske netop bruges til at opretholde oppositionen til det øvrige sam-
fund
Min undersøgelse er ikke en undersøgelse af unge eller af specielle subkulturer, alligevel er
Preislers subkulturundersøgelser en vigtig inspirationskilde. Den fremhæver at der er (forskel-
lige) værdier tilknyttet engelskbrug, og at der er symbolske og sociale årsager til at bruge en-
gelsk. Spørgsmålet om hvorfor man bruger engelsk, kan altså ikke besvares som et rent prak-
tisk spørgsmål. Det bliver dermed af fundamental vigtighed at undersøge hvordan informan-
terne selv forstår engelskbrugen, og hvordan de forklarer den.
3.3.3 Andersen
Andersens undersøgelse (2002) indeholder også en række delundersøgelser. Dels en spørge-
skemaundersøgelse, dels en reaktionstest, begge med unge mennesker som deltagere, og dels
en undersøgelse af holdninger til engelskindflydelse som de kommer til udtryk i den officielle
normering på Dansk Sprognævn. Den sidste konkluderer: ”I Sprognævnets sekretariat er der
en ret afslappet holdning til engelskpåvirkningen af dansk. Der er ingen der giver udtryk for
at det danske sprog er i fare, eller at det er nødvendigt at skride aktivt ind for at sikre det
danske sprogs overlevelse”.
30