Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Tekst 9
Pragmatikalisering, neutralisering og positionering
- Om konstruktionen af holdninger i et holdningsinterview
Introduktion
Denne artikel handler om hvordan det der i et holdningsinterview registreres som informan-
tens holdning, bliver udtrykt. Pointen er så at sige at zoome ind i tid og se på holdninger som
de konstrueres i samtalens øjeblikkelighed. Vi plejer at opfatte holdninger som en kvalitet ved
mennesker, en kognitiv tilstand som man med passende metoder kan elicitere og måle. Under
denne opfattelse foreligger holdningen allerede, og undersøgelsens problem er at få holdnin-
gen ekspliciteret med den mindste mulige forvrængning, fx ved at undgå ledende spørgsmål,
sådan at ekspliciteringen i højest mulig grad stemmer overens med den indre, kognitive til-
stand. I denne artikel er fokus ikke på de indre og usynlige mentale kvaliteter, men på det der
faktisk siges i interviewet. Målet er ikke, som man kunne forledes til at tro, at forkaste enhver
tanke om at individer har holdninger, rettere er det at se hvor langt man kan komme i at for-
klare det der normalt beskrives som ’holdninger’ ved at se på den sproglige interaktion mel-
lem to mennesker og de regler der gælder for den. Min påstand er at holdningsinterviewet er
et socialt møde før det er noget andet. Med det mener jeg at jeg tager afstand fra tanken om at
informant og interviewer kan udføre interviewet som et objektivt eksperiment, at de så at sige
kan gå ind i interviewet og lade sociale normer om høflighed, face (Goffman 1955) og selv-
billede blive uden for døren. Hverdagssamtalens normer kan ikke tilsidesættes, skønt måske
nedtones. Også i et interview anses det for et normbrud ikke at besvare et spørgsmål, ikke at
vise interesse for svaret eller ikke at vise omsorg for sit eget og den andens face.
Der er intet nyt eller overraskende i at fastslå at holdninger der fremkommer i et interview
eller på anden måde eliciteres gennem et eksperiment, er påvirket af undersøgelsesdesignet
(Fowler & Mangione 1990). Der burde heller ikke være noget overraskende i at fastslå at et
holdningsinterview først og fremmest er et socialt møde mellem en informant og en inter-
viewer. Alligevel er det sjældent at en holdningsundersøgelses resultater bliver underkastet en
interaktionsanalyse (for eksempler se Houtkoop-Steenstra 1995, 2000, Maynard et al. 2002,
Stax 2000, 2005) – ligesom det er sjældent at spørgsmålsformuleringerne bliver underkastet
en kritisk pragmatisk eller receptiv analyse (se Thøgersen, under udgivelse, se også Tekst 7).
Denne artikel giver eksempler på hvad en sådan analyse kunne vise. Men dens fortolkninger
225