Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

5.3 Kønsidentiteten og de konkrete ordpar
Det store paradoks vi satte ud for at undersøge, var hvordan det kan være at mændene er mere
positive over for engelsk når spørgsmålene stilles abstrakt, og kvinderne mere positive når
spørgsmålene stilles som konkrete ordpar. Som ovenfor tror jeg også her at man kommer tæt-
test på forklaringen ved at se på hvordan spørgsmålene opfattes. Vi så at modstanden mod
engelsk er mod den ‘overflødige’, ‘unødvendige’ brug, når man bruger engelske ord på steder
hvor man ‘lige så godt kunne sige…’; og den modstand gælder begge køn og alle livsstile –
forskellene drejer sig om hvad man finder er ’nødvendigt’ og ’overflødigt’.
Der er imidlertid ikke nogen der opfatter de engelske ord i 5a, b og c som ’overflødi-
ge’ ‘bullshit-’ eller ‘slangord’, tværtimod, det drejer sig om helt almindelige (og ’nødvendige’)
hverdagsord. Informanterne opfatter altså ikke at der er en ’naturlig’ ideologisk sammenhæng
mellem 4a (og/eller 4b) og 5a, b og c. Men det i sig selv forklarer jo ikke at der faktisk er en
kønsrelateret ’omvendt’ korrelation mellem reaktionerne på ordpurisme som hhv. abstrakt og
konkret problemstilling. Det er da også svært at finde særlig stærke argumenter for valg af
enten det danske eller det engelske ord i interviewene. For informanterne (og sikkert enhver
anden sprogbruger) er ordvalg ikke et bevidst valg, man bruger de ord der ligger lige for; og
spørger en interviewer hvorfor man bruger dem, svarer man at det er fordi de er de ‘alminde-
lige’, ‘naturlige’, ‘bedste’, ‘mindst klodsede’ e.l.., og det gør man uanset køn.
Men der er en enkelt interessant kønsforskel: Hvor mændenes argumenter imod ‘e-post’
er at det lyder ’gammeldags’ eller at det er unødvendigt at opfinde et dansk ord for noget der
allerede har et godt engelsk ord, er der to kvinder som eksplicit fremhæver de sociale konno-
tationer ved at bruge et sådant ord:
(10) ‘Det er krukket, og man vil være provokerende måske, ikke. Og sådan ‘det er
da dansk, vi skriver da dansk’ og sådan noget ikke’ [Inf 13 kvinde, B].
(11) ‘Hvis der er nogen der skriver e-post nu, til mig, eller siger e-post, virker det
insisterende på noget dansk ikke’ [Inf 12, kvinde, B].
Det ser i disse citater ud til at det danske ord faktisk har de karakteristika som de engelske
blev kritiseret for ovenfor: nemlig at de er overflødige, duperende, at de stikker ud osv. Det
kunne altså se ud som om at det kvinderne opponerer imod – både når de er engelskpositive
og når de er engelsknegative – er det der stikker ud, det der er unødvendigt markeret osv. Igen
kan man pege tilbage på de overordnede argumenter, at kvinderne har tendens til at fokusere
på lighed og fællesskab og den ensretning der kræves for at opretholde et fællesskab, mens
mændene fokuserer på konkurrencen, friheden til at stikke ud og markere sin egen position –
131