Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Spørgsmål 6 om det eventuelt fordelagtige ved at alle i hele verden havde engelsk som
modersmål, er det eneste spørgsmål hvor de lavtuddannede har M>K-forskellen signifikant.
Her skal nævnes at det gælder generelt for telefoninterviewmaterialet fra hele Norden at de
præsumptivt svageste sociale grupperinger hvad engelskkompetence angår (ældre, lavt ud-
dannede, lavt lønnede), er de mest positive over for visionen om engelsk som modersmål for
alle. Den ’kommunikations-logiske’ forklaring på det er naturligvis at virkeliggørelsen af vi-
sionen ville betyde enden på deres problemer med ikke at strække til sprogligt. Den supple-
rende ’socialpsykoligiske logik’ tager udgangspunkt i de svageste gruppers særlige ’sårbar-
hed’ i mødet med engelskindflydelsen og forstår deres udtrykte relative engelskpositivitet
som en ’positur’ på et område hvor de føler sig truet og usikre på sig selv. Og posituren indta-
ges altså – i forhold til den højst abstrakte ’ramme’ der stilles op af spørgsmål 6 – af de lav-
tuddannede mænd (mere end af ’deres’ kvinder). Når der omvendt ikke er nogen kønsforskel
som reaktion på spørgsmål 6 blandt de højtuddannede, virker det ikke usandsynligt at man
(m/k) mere generelt har set det som et højst hypotetisk og virkelighedsfjernt scenario, en uin-
teressant og helt betydningsløs problemstilling – og derfor har de højtuddannede mænd ikke
følt noget større behov (end ’deres’ kvinder) for at indtage den mere pro-engelske positur.
Opsummerende vil jeg mene at de ovenstående analyser gør det rimeligt at antage at
konstruktionen af kønsidentitet er et væsentlig aspekt af den diskurs som telefoninterviewsva-
rene i E1-undersøgelsen udgør. Interviewets emne synes især at fungere som ’ramme’ for
konstruktion af positiv maskulinitet – men det sker vel at mærke kun når ’engelskindflydelsen
på eget sprog og sprogsamfund’ rejses som abstrakt ideologisk problemstilling. Analyserne
viser endvidere at ’arbejde og studier’ er et vigtigt moment i ’rammen’, og at informanternes
egen uddannelse (og dermed position på arbejdsmarkedet) synes at spille en rolle for den selv-
fremstillende diskurs.
5. Køn og ’ordpurisme’ i dybdeinterviewene [Thøgersen]
Når vi ser på de argumenter som informanterne i E2 brugte til at forklare deres holdningssvar,
ser vi hurtigt hvordan især de abstrakte spørgsmål (4a og 4b) betyder noget forskelligt for for-
skellige informanter. Forskellige informanter beskriver ’engelskindflydelse’ på vidt forskelli-
ge måder, ja, endda kan den enkelte informant operere med flere forskellige betydninger og
dermed bringe flere forskellige, potentielt modsatrettede, ’holdninger’ i spil. Man kan sige at
informanterne viser forskellige strategier for at gøre spørgsmålet (og problemstillingen) rele-
vant. Se fx dette svar på spørgsmålet om om ’der bruges for mange engelske ord’:
124