Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

skyld i sine manglende engelskkundskaber – han har jo prøvet, men 1) aftenskolekurserne var
ikke gode nok, og 2) han har ikke de (medfødte) evner der tillader ham at gennemføre et selv-
studie, og/eller de evner der gør det let for ham at lære fremmedsprog. På den anden side er
det kun fordi han giver denne elaborerede ’ansvarsfraskrivelse’ at vi som analytikere bliver
opmærksomme på at der er et ansvar som skal fraskrives.
Ydermere ser det ud som om normen om at kunne engelsk hviler stærkere på ledere.
Ellers er det i hvert fald svært at forklare at informanten i linje 67ff. bruger sin egen fortid
som leder som argument for at han alligevel godt kan nogle engelske ord. Argumentet føres
ikke rigtig igennem, men det kunne tolkes som at ledere er mere i kontakt med engelsk, og
derfor også lærer engelsk.
Måske fortæller den selvfølgelighed som engelsk behandles med og de forklaringsaf-
krævende manglende engelskkundskaber mere om informantens forhold til engelsk i Dan-
mark i dag end det registrerede ’overvejende enig’ eller hans mere reflekterede forsøg på at
forklare sin holdning.
Positionering
Hvor diskussionen ovenfor handler om opfattelsen af engelsk, undersøgelsens formål, handler
dette afsnit igen mere om træk ved holdningsinterviewet. Det er ukontroversielt at fastslå at vi
bruger samtaler til at forhandle vores identitet for os selv og hinanden (Antaki & Widdicombe
1998). At det også er det der sker i en så ’asocial’ social sammenhæng som et interview, me-
ner jeg at uddraget med al tydelighed viser.
Når man læser, og især hører interviewuddraget, er det slående hvor meget informan-
ten fortæller en narrativ om sig selv, og hvor lidt han egentlig taler om sine holdninger eller
sin opfattelse af engelsk. Hans selvpræsentation, hans positionering, sigter mod at opnå to mål
på samme tid. På den ene side positionerer han sig som engelsksvag som argument for at der
bruges for meget engelsk i Danmark i dag. Dette argument står og falder med 1) at begge
samtalende accepterer at det er et problem hvis borgere udelukkes fra samfundet pga. proble-
mer med fremmedsprog, og 2) at han kan overbevise intervieweren om at han faktisk kan så
lidt engelsk at det skaber problemer i hans hverdag. På den anden side positionerer han sig
som en ressourcestærk og energisk person der ikke tilhører den svageste del af samfundet.
Hvis han var ualmindeligt svag, ville det jo være et mindretal der havde problemer. Hvis han
omvendt er stærk og alligevel har problemer, så er der formentlig også mange andre der har.
Det retoriske spil står altså om attributionen af problemerne. Det er essentielt at det er ordene
der skaber problemer, og ikke informanten (eller andre engelsksvage). Man kan påstå at kam-
240