Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

selvbillede ved at lægge afstand til abstrakt formuleret purisme over for engelske ord? Og
hvorfor er det omvendt sådan at kvinder mere end mænd kan styrke det positive selvbillede
ved konkret at foretrække et engelsk ord?
Konstruktionen af et positivt selvbillede kan kun foregå i forhold til eksisterende ideo-
logiske rammer: systemer af forestillinger og vurderinger, rutiner og roller – som giver det
medspil og modspil som er selvfremstillingens sine qua non. Sprogligt eksisterer sådanne
rammer som diskurser – dvs. som ’bestemte måder at tale om tingene på’, en slags faste ’lin-
gvistiske repertoirer’ som sprogsamfundets medlemmer er mere eller mindre fortrolige med,
og som de bruger mere eller mindre forskelligt når tingene kommer på tale (Potter and Wethe-
rell 1987). At telefoninterviewene i vores undersøgelse var korte og stærkt styrede, forhindrer
ikke at de kan og bør forstås som diskurser hvor konstruktion af positiv social identitet har
været en væsentlig ingrediens.
I det følgende tager artiklens to forfattere hver for sig livtag med den ’omvendte’ kønsforskel.
Kristiansen skriver mere om E1 i afsnit 4, Thøgersen skriver mere om E2 i afsnit 5. Udgangs-
punktet er at vi er enige om at forskellen er påfaldende, at den er sværtforklarlig og at den for-
tjener diskussion – og ydermere at den hænger sammen med konstruktionen af positiv køns-
identitet. Men vi har ikke ønsket at presse én entydig tolkningsramme ned over de kvalitativt
forskellige data. I stedet fremlægger vi hver vores tolkning på grundlag af de hhv. kvantitative
og kvalitative data vi hver især arbejder med inden for MIN-projektet. I konklusionen vil vi så
vurdere hvorvidt vores tolkninger supplerer eller modsiger hinanden.
4. En socialpsykologisk tolkning af kvantitative svarmønstre [Kristiansen]
I forklaringsøjemed refereres der ofte inden for sociolingvistikken til en eller anden form for
(social)psykologisk usikkerhed i forhold til sprogbrug – særdeles velkendt som ’linguistic in-
security’ hos William Labov (1972). Ikke mindst når det har drejet sig om kønsforskelle, har
usikkerhed været en yndet forklaringskategori (klassikere her er Trudgill 1972, Lakoff 1975).
Ideen er at de relativt usikre søger at ’stive sig selv af’ både i kraft af ’det de siger’ og ’hvor-
dan de siger det’ – og når fokus er på sprogbrug, gøres dette typisk ved at ’tilslutte sig’ presti-
genomen. Når kvinder i deres sprogbrug og sprogholdninger er mere ’prestige-orienterede’, er
det fordi deres samfundsmæssige position er svagere. De kan ’øge deres værdi’ og ’sikre sig’
via sproget ved i enhver forstand at tale ’pænt’ – Kvindelige sociolingvister gik snart i spidsen
for at foreslå andre fortolkninger: De træk som tidligere betragtedes som udtryk for usikker-
hed, blev i stedet forstået som udtryk for større fleksibilitet og hensynsfuldhed, for en mere
117