Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

de mest nationalistisk indstillede. Men scoren relativt tæt på middel hænger måske mere
sammen med mindre kendskab (eller mindre sikkerhed omkring sit kendskab) til Dansk
Sprognævn. Denne formodning bestyrkes af flere D’eres egne kommentarer a la:
Groft sagt så er jeg altså fuldstændigt ligeglad, altså hvis du spurgte mig i går, så vidste
jeg da godt at der var noget der hed Dansk Sprognævn, men hvad de laver, hvad de foretager
sig, aner jeg ikke (scorer 3) [34;63.25].
Ellers er det mest bemærkelsesværdige hvor højt scorerne for dette spørgsmål ligger (total-
gennemsnit 4,15). Det kan selvfølgelig ses som et udtryk for at Dansk Sprognævn er meget
populært i befolkningen, men det er nok mere sandsynligt at det er et resultat af interviewsitu-
ationen. Intervieweren er i størsteparten af interviewene en ansat fra Dansk Sprognævn, i de
resterende fra Københavns Universitet. Det er sandsynligt at de høje svar er givet for at vise
god vilje over for intervieweren. Det kan imidlertid heller ikke udelukkes at de høje svar
dækker over at informanterne har ringe kendskab til Dansk Sprognævn. Et positivt svar kan
gives efter devisen ”hvis jeg ikke kritiserer, behøver jeg ikke forklare”.
10.3.b Kvalitativt
Den relativt høje gennemsnitsscore står i påfaldende kontrast til den lave indflydelse som
Sprognævnet mentes at have i spørgsmålet om ”hvem der påvirker vores sprog”. Husk på at
Sprognævnet var den af de nævnte institutioner som mentes at have den mindste indflydelse
på vores sprog. Dels skal der tages forbehold for at ”vores sprog” bliver forstået på forskellige
måder – som beskrevet ovenfor. Dels kan det forklares med at Sprognævnets opgave måske
ikke så meget er at påvirke som at registrere:
De påvirker jo ikke sproget - de adopterer det. Altså de påvirker det da en smule, men de
gør også noget andet, de forsker i det -- og finder ud af om der er nogen problemer eller
om retskrivningen skal ændres eller sådan adapterer talesprog til skiftsprog og så videre
og så videre. De laver noget meget godt arbejde, og det kan ikke bare flyde [32;55.30].
Den positive tilkendegivelse der kommer frem sidst i dette citat, at det er godt der er nogen
der gør noget, er formentlig det mest almindelige argument for positivitet til Sprognævnets
arbejde. Jeg vil kalde dette en abstrakt positivitet fordi den ikke bygger på konkret viden om
hvad det er Sprognævnet laver. Af og til gives Sprognævnet endda en positiv vurdering på
grund af et arbejde som de ikke gør. En abstrakt positivitet står derfor ikke i modstrid til en
konkret negativitet. En forholdsvis høj score på spørgsmålet kan godt betyde at ”vi har brug
for en sprogpolitisk institution”, men kombineres med en kritik af at det konkrete Sprognævn
185