Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

(7) Det er fedt at have [et] dansk substitut som er helt forståelig[t]… Jeg ved ikke,
jeg synes begge dele er okay, hver ting til sin tid når det er hensigtsmæssigt
og alt sådan noget. [Inf 12, kvinde, B]
Som en grov generalisering kan man altså sige at den maskuline kønsidentitet der fremstilles,
pointerer konkurrenceperspektivet, mens den feminine pointerer ’fællesskab’ og ’identitet’.
Der er ikke langt herfra og til 70’er-feminismens stereotyper af mænd der konkurrer og afbry-
der og kvinder der støtter og samarbejder. Der er dog én væsentlig forskel. Jeg siger ikke no-
get om hvordan mænd og kvinder faktisk opfører sig – om kvinder er mere samarbejdende og
mænd mere konkurrerende – jeg konstaterer blot at det er aspekter der kommer frem i de to
køns selvfremstilling, deres idealbillede af hvad det vil sige at være mand respektive kvinde i
mødet med en mandlig interviewer. Det er slet ikke umuligt at denne forskel i selvfremstilling
er blevet forstærket netop af 70’er-feminismens stereotyper…
Denne kvalitative kønsforskel er ret klar, men det er et åbent spørgsmål om den kan for-
klare den kvantitative kønforskel der optræder i E1-materialet og i mindre grad i E2-materialet.
Det har jo netop vist sig hvordan både det maskuline repertoire om ’arbejde’ og de feminine
om ’fællesskab’ og ’identitet’ kan bruges til at argumentere for såvel som imod at der bruges
for meget engelsk. Faktisk er det nok netop dét der er sådanne diskursive repertoirers store
fordel, at de er åbne for fortolkning og at de tilpasses og bearbejdes til den konkrete argumen-
tation. I det øjeblik et diskursivt repertoire kan ekspliciteres, kan det også modsiges og vendes
mod sig selv. Ikke desto mindre kan man forestille sig at der er visse default-læsninger af re-
pertoirerne, og at det er disse der giver statistisk udslag i E1.
Data ovenfor er især taget fra spørgsmålet om hvorvidt der er ’for mange engelske
ord’, 4a, og ikke om hvorvidt der skal ’laves nye ord’, 4b. Det skyldes at de kvalitative køns-
forskelle er noget mindre på dette sidste spørgsmål. Praktisk talt alle informanter, uafhængigt
af køn, er ret negative over for afløsningsord, uanset om de mener der bruges for mange en-
gelske ord eller ej. Det lyder måske selvmodsigende, men er det ikke med vores nyvundne
indsigt i informanternes forståelse af, og argumenter omkring, det første spørgsmål. Vi så
hvordan 4a drejer sig om alle mulige former for engelskbrug, slang, engelsk som fagtermino-
logi osv. I spørgsmål 4b drejer det sig mere snævert om at oversætte ‘nye ord vi får ind i
sproget’. Men som vi så i (1) er det ikke er ‘nye ord’ informanterne har noget imod, det er en-
gelsk som ‘lånte fjer’, engelsk som bruges for at pumpe en ting op til noget større end den er
osv. Det drejer sig altså ikke om at lave nye danske ord, men, som det ofte siges, om at ‘bruge
de ord vi allerede har’.
130