Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Holdninger er notorisk et komplekst og uklart objekt at beskæftige sig med. Meget er
skrevet om holdninger, og meget af den akademiske teoretiseren er svært at holde ude fra me-
re dagligdags opfattelser af holdningernes natur. Måske den simpleste definition af holdninger
er den rent behavioristiske: ”en tendens til at handle på en bestemt måde når man præsenteres
for en bestemt type stimuli” (Anastasi 1957). Her er fokus altså på hvordan folk handler, og
holdningerne er de skjulte dynamikker der får dem til at handle som de gør. Det er som
om ”holdning” her har bevaret noget af grundbetydningen ’legemsstilling’. Holdningen er det
samme som en persons karakter. Dermed også sagt at holdninger ikke behøver at være folk
bekendt, og udforskning af holdninger er i praksis udforskning af handlinger.
I senere tider får holdninger en mere kognitiv betydning: ”An attitude is a psychological
tendency that is expressed by evaluating a particular entity with some degree of favor or dis-
favor” (Eagly & Chaiken 1998, citeret fra Bohner 2001). Bemærk at holdningen her er hvor-
dan entiteten opfattes, ikke hvordan der handles mod den. Det betyder at holdninger kan un-
dersøges uafhængigt af handlinger – fx i interviews. Det betyder også at det bliver muligt at
handle i modstrid med sine holdninger.
Dette sidste er et af holdningsforskningens fundamentale problemer. På den ene side hand-
ler folk ikke altid i overensstemmelse med deres holdninger – når holdninger defineres som
deres psykologiske evalueringer, eller rettere deres afrapportering af deres psykologiske eva-
lueringer. På den anden side er en af holdningsforskningens helt grundlæggende berettigelser
at den kan forudsige fremtidige handlinger og udviklinger. Det er ikke altid det ekspliciteres,
men er alligevel underliggende de fleste holdningsundersøgelser at de mener at kunne forud-
sige hvordan folk vil handle når de stilles foran de entiteter de spørges om. Forholdet mellem
holdninger og handlinger er dog ikke ligetil. Som allerede Paulus bemærkede: ”det gode jeg
vil, det gør jeg ikke…”. Festinger (1956 [1989], 1957 [1989]) har behandlet dette problem
under overskriften kognitiv dissonans, og vist fx hvordan vi kan danne nye holdninger når vi
har observeret vores handlinger som var i strid med de oprindelige holdninger. Dermed mini-
meres den kognitive dissonans med tiden. For den enkelte undersøgelse af holdninger som
forudsigelse af handlinger består problemet dog.
Indtil nu er holdninger betragtet som individuelle størrelser. Det er de også, men det er ikke
hele sagen. Holdninger er også sociale størrelser. Dels socialiseres vi til at have de holdninger
vi har, dels er holdninger symboler på socialt tilhørsforhold (jf. diskussionen af livsstilsartiku-
lationer ovenfor), og endelig danner vi nogle af de vigtigste holdninger til egen såvel som til
andre sociale grupper. Såkaldte minimalgruppeforsøg (dvs. forsøg der involverer to grupper
14