Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

som ikke har andet tilfælles end at de er grupper i eksperimentet, de har altså intet forudgåen-
de gruppetilhørsforhold) som dem Henri Tajfel udførte, viser et tilsyneladende universelt
mønster, nemlig at man favoriserer sin egen gruppe på bekostning af den anden (Brown 2001).
Vi har altså tilsyneladende en medfødt tendens til diskrimination, en tendens som ikke behø-
ver andet end en tilfældig tilskrivning af fællesskab og konkurrence for at udløses (Oakes
2004, Operario & Fiske 2004). Social identitetsteori (Tajfel & Turner 1986) bygger videre på
minimalgruppeforsøgene og opstiller den teori at vores personlige identitet udspringer af vo-
res gruppeidentitet(er), og at vores instinktive ønske om et positivt selvbillede derfor er af-
hængigt af at vi (i egne øjne) kan få vores egen gruppe til at fremstå mere positiv end sam-
menlignelige grupper. Grundlæggende for at det kan lade sig gøre, er at vi vælger en sammen-
ligningskategori hvor vi er sikre på at komme positivt ud. Hvis altså min gruppe tydeligvis er
svagere end modstandergruppen, kunne jeg fx vælge at fremhæve at vi er mere sympatiske –
og dermed kommer vi stadig positivt ud af sammenligningen
Minimalgruppeforsøgene og favorisering af egen gruppe kan dermed forklare holdninger-
nes funktion. Vi bruger holdninger til at strukturere verden i det der er væsentligt, og det der
er uvæsentligt. Vel at mærke på en sådan måde at det der er væsentligt (altså tilskrives en po-
sitiv holdning) er det som vores egen gruppe er stærk i, sammenlignet med andre grupper.
Overført på sprog, som er et af de vigtigste symboler på gruppetilhørsforhold enten det er
regionalt, socialt eller professionelt, bliver konsekvensen at vi har positive holdninger til vo-
res egen gruppes sprog, og negative til andre gruppers. I tilfælde hvor andre grupper tydelig-
vis har højere status, fx i sammenligningen mellem rigsmål og dialekt, forflyttes sammenlig-
ningskategorien for den svage gruppe. Rigsmålstalende kan så negativt karakteriseres som fx
snobbede eller bedrevidende, med den underliggende holdning at sociabilitet er vigtigere end
status.
2.1.1.1 Diskurser og sociale repræsentationer
Når jeg undersøger sprogholdninger, er det som oftest ikke ud fra en teoretisk baggrund i so-
cial identitetsteori. Når jeg alligevel nævner den, er det dels fordi den har stået stærkt i ud-
forskningen af sprogholdninger, dels fordi tankegangen ligger under de kvantitative analyser
af sprogholdninger her. Men langt de fleste af de sprogholdninger der ellers fremtræder i af-
handlingen, er ikke så meget sprogholdninger i betydningen reaktioner på sproglige udtryk,
som det er (stereotype) opfattelser af sprog. Desuden rejser mange af spørgsmålene langt stør-
re politiske problemstillinger end hvad der kan begrænses til at kaldes sprogholdninger. Den-
nis Preston har beskrevet sit projekt som folk linguistics (Preston 1989, 1993, 1999, 2004) og
15