17.07.2013 Views

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

(5) Jeg synes også man skal værne om <strong>de</strong>t [dansk]. Fordi <strong>de</strong>t er en <strong>de</strong>l af vores<br />

i<strong>de</strong>ntitet, vores sprog. […] Altså <strong>de</strong>t vil vel nødvendigvis give en følelse af fællesskab<br />

når man taler <strong>de</strong>t samme sprog [Inf 29, Kvin<strong>de</strong>, C].<br />

Et an<strong>de</strong>t men beslægtet argument imod for meget engelsk, er <strong>de</strong>t vi så en aftegning af i (1),<br />

nemlig brugen af ‘fraser’ eller ‘slang’, noget som især forbin<strong>de</strong>s med unge, og som <strong>de</strong>r gene-<br />

relt ses på med kritiske øjne. Kvin<strong>de</strong>rne fremdrager noget oftere end mæn<strong>de</strong>ne <strong>de</strong>nne pro-<br />

blemstilling. Der er såle<strong>de</strong>s 27 eksempler på ‘ko<strong>de</strong>skiftrelatere<strong>de</strong> ord’ (‘frase*’, ‘ung*’,<br />

‘slang*’, ‘påvirke*’) blandt kvin<strong>de</strong>rne mod 11 blandt mæn<strong>de</strong>ne.<br />

En<strong>de</strong>lig, og <strong>de</strong>t er måske lidt overrasken<strong>de</strong>, taler kvin<strong>de</strong>rne oftere om computerteknologi<br />

end mæn<strong>de</strong>ne gør, <strong>de</strong>r er såle<strong>de</strong>s 24 eksempler på ‘computer*’, ‘data*’, ‘internet*’, ‘chat*’<br />

blandt kvin<strong>de</strong>rne mod 14 blandt mæn<strong>de</strong>ne. Computere fremdrages i flere typer af argumenter,<br />

men først og fremmest hæv<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t at <strong>de</strong>r er for mange engelske ord i forbin<strong>de</strong>lse med compu-<br />

tere, og at <strong>de</strong>t gør <strong>de</strong>t sværere end <strong>de</strong>t behøver at være at lære at håndtere computere. Sproget<br />

er altså med til at sætte en social barriere mellem <strong>de</strong>m <strong>de</strong>r kan bruge computere, og <strong>de</strong>m <strong>de</strong>r<br />

ikke kan. Det er især, men ikke u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong>, kvin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r fremdrager brugen af engelsk i for-<br />

bin<strong>de</strong>lse med computere som noget problematisk.<br />

I forhold til alle tre argumenttyper mener jeg man kan sige at kvin<strong>de</strong>rne konstruerer<br />

feminin kønsi<strong>de</strong>ntitet omkring ‘lighed’ og ‘fællesskab’. De engelske ord udgør en potentiel<br />

trussel mod vores fælles kulturelle i<strong>de</strong>ntitet; og oprethol<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong>nne i<strong>de</strong>ntitet og <strong>de</strong>t fæl-<br />

lesskab <strong>de</strong>n giver, kræver et vist mål af standardisering og ensretning. Man kan se <strong>de</strong>n kriti-<br />

ske holdning til ‘ko<strong>de</strong>skift’ og lignen<strong>de</strong> ungdommelig brug af engelsk som et krav om ikke at<br />

stikke af fra normen, ligesom man kan opfatte kritikken af engelsk i forbin<strong>de</strong>lse med compu-<br />

tere og <strong>de</strong> problemer <strong>de</strong>t giver nogle, som endnu et krav om solidaritet og lige adgang for alle.<br />

Hvor sproglig afvigelse kan være en barriere, må sproglige afvigelser udjævnes.<br />

Men på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> står altså argumenter til for<strong>de</strong>l for ’<strong>de</strong>n personlige kreativitet’.<br />

Det er som sagt også oftere kvin<strong>de</strong>r end mænd <strong>de</strong>r ser <strong>de</strong>t positive i at have flere forskellige<br />

ord for samme sag. Dette ses <strong>de</strong>ls afspejlet i at <strong>de</strong>t i noget højere grad er kvin<strong>de</strong>r end mænd<br />

<strong>de</strong>r <strong>siger</strong> at <strong>de</strong> fortrækker at ’bruge begge’ i spørgsmål 5a, b og c (19,7 % mod mæn<strong>de</strong>nes<br />

13,7 %). Men <strong>de</strong>t ses også afspejlet i kommentarer som disse:<br />

(6) Det er en rigdom for os på dansk at vi kan have betydningsnuancer mellem<br />

<strong>de</strong>t engelske og <strong>de</strong>t danske ord - så på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong> er <strong>de</strong>t virkelig en rigdom [Inf<br />

18, kvin<strong>de</strong>, B]<br />

129

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!