Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

henvise til Foucaults magtanalyser (fx Foucault 1994) eller Bourdieus i forbindelse med den
refleksive sociologi (Bourdieu 2002).
2.2.1 Etnometodologi og konversationsanalyse
Gennem det sidste halve århundrede er der ud fra etnografien vokset en interesse også for de
nærere fremmede kulturer. Inspirationen kommer dels fra etnografien, dels fra sociologer som
Goffman (fx 1959 [1999]), Garfinkel (1967, 1972, 2002) og Sacks (1972, 1992, Sacks,
Schegloff & Jefferson 1974) der var interesserede i hvordan det sociale udspillede sig i det
helt nære, fx hvordan sociale og kulturelle strukturer afspejler sig i face-to-face mødet. Disse
henter igen en del af deres inspiration fra Schütz’ sammentænkning af Webers sociologi med
den filosofiske fænomenologi som netop beskrevet (Schütz 2005, Schütz & Luckmann 1973)
og Meads socialpsykologi, den såkaldte symbolske interaktionisme (Mead 1956 [1977]).
Særligt for Goffman, Garfinkel, Sacks samt efterfølgere er en interesse for det arbejde
der ligger i at gøre ”det normale”. Rutinen er ikke det upåfaldende, trivielle og afslappede,
rutinen er med Schegloffs ord en ”achivement” (Schegloff 1986). Denne interesse for opret-
holdelsen af dagligdagens rutiner, og ikke mindst bruddet med rutinerne, blev Garfinkels et-
nometodologis essens. Spradley med en baggrund i etnometodologien bringer med sin hånd-
bog i etnografisk metode (1979) metodologiske spørgsmål såsom interviewmetode ind i bille-
det. Spradleys kulturer er ikke de fjerne og eksotiske som Malinowski, det er heller ikke ”vo-
res egen” middelklassekultur som hos Garfinkel. Spradleys kulturer er de nære men fremme-
de, såsom børnehavebørns, servitricers eller hjemløses. Spradleys interesse for de udstødte, og
for udstødthedens kultur findes i øvrigt allerede hos Goffman (1961).
Konversationsanalysen, CA, har sine rødder i etnometodologien og dermed i socialvidenska-
berne. Således udkom nogle af de tidligste skrifter i CA-kanonen i bogen Everyday Language.
Studies in Ethnometodology (Psathas 1974). Ligesom hos etnometodologien er interessen for
såkaldt members’ competence, dvs. de regler for social adfærd som den enkelte har internali-
seret, som er det der gør os til sociale individer. Man beskriver således de normer som med-
lemmer orienterer sig mod, det vil ikke nødvendigvis sige at de overholder dem, men de er
opmærksomme på dem, og når de bryder dem, vil de ofte vise det, fx ved undskyldninger,
forklaringer e.l. Konversationsanalysen har dog et mere afgrænset fokus end etnometodolo-
gien. Som navnet siger, fokuserer den på samtalen, eller talk-in-interaction som det kaldes for
at understrege samtalens sociale komponent over for dens sproglige. Dette fokus på samtalens
sociale og kulturelle aspekt er stadig grundlæggende, men med tiden har konversationsanaly-
21