Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

ansvarlig og samarbejdende måde at tale på (Fishman 1980, 1983, Nichols 1983, Deutchar
1988; Eckert and McConnell-Ginet 2003 giver et godt indblik i hvor denne diskussion står i
dag). Uanset hvordan og hvorledes, bygger alle sådanne fortolkninger mere eller mindre ex-
plicit på socialpsykologisk teori om hvordan vi i enhver interaktion arbejder på at ’reducere
usikkerhed’ og ’ikke tabe ansigt’ (Goffman 1967). Som den anden side af medaljen, så at sige,
opnår vi derved at ’sikre et positivt selvbillede’.
Især inden for den teori jeg vil bygge på i det følgende – Henri Tajfel med disciples
sociale identitetsteori – har ’det positive selvbillede’ været set på som den afgørende motiva-
tionelle kraft i sociale identifikationsprocesser (se skoledannelsens ’lærebog’ Hogg and
Abrams 1988). Vi styrker selvfølelsen ved at fremstå så positivt vi bare kan mht. de træk som
opmærksomheden er rettet mod i enhver given situation. Bemærk vel at dette ikke er et ud-
sagn om at selvfremstilling er lig med ’forstillelse’. Det er et udsagn om at social kategorise-
ring, herunder selv-kategorisering, er baseret på kognitive og affektive sammenligningspro-
cesser der altid vil være ’stereotyperende’: Vi ’accentuerer’ (fremhæver og nedtoner) træk på
en måde så vi fremstår i et positivt lys.
Ikke mindst hvis det drejer sig om træk og situationer hvor vi er usikre på vores eget
værd, har vi i vores selvfremstilling en tendens til at ’fordreje’ tingene til egen fordel. Det be-
tyder at oplevet lavt selvværd kan komme til udtryk som relativt set stærk selvhævdelse. In-
den for en sådan forståelsesmodel, er det altså ikke bare muligt, men endda tilrådeligt, at væ-
re ’mistænksom’. En selvsikker fremtoning kan være udtryk for usikkerhed. I Danmark har
tidligere analyser af sprogholdningsdata vist systematiske kønsforskelle som kan tolkes sådan
at mænd mere end kvinder søger at fremstå som selvsikre i spændingsfeltet mellem standard-
sprog og dialekter – og derfor kan mistænkes for at være mere usikre på sig selv end kvinder-
ne hvad den problemstilling angår (Kristiansen 1992).
Lad os nu se hvad der sker hvis vi anlægger denne synsmåde over for engelskindfly-
delsen og antager at den som problemstilling er knyttet til globaliseringen og den usikkerhed
den skaber hos mange mennesker. Vi ved at denne usikkerhed er ulige fordelt i befolkningen.
Det er almindeligt antaget at den er større blandt de ældre og lavtuddannede end blandt de
veluddannede unge. Det skyldes ikke mindst at globaliseringen og engelskindflydelsen har
vidt forskellige konsekvenser for disse gruppers ’værdi’ – og dermed muligheder – på ar-
bejdsmarkedet. Men hvad med kønnene? Hvordan påvirkes mænds og kvinders ’værdi’ på
arbejdsmarkedet? Statistiske opgørelser for de årtier der er centrale her, viser en klar ændring
i de fuldtidsbeskæftigedes sammensætning mht. mænd/kvinder (ca. i procenttal) – 1981:
118