Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Tabel 2: Kønsforskelle i de danske dybdeinterview – sammenlignet med telefonmeningsmålingen
E2
E1
Dybdeinterview (N=49) Telefoninterview (N=1000)
4a. engelske ord M > K
4b. afløserord M > K (M > K)
5a. e-mail K > M
5b. bodyguard K > M K > M
5c. design K > M K > M
6. modersmål M > K M > K
8. arbejdssprog K > M
2. hyppighed M > K M > K
De kønsforskelle der er angivet for E2, er ikke signifikanstestet; E2-kolonnen viser blot hvilket køn der
har hhv. den højeste og laveste gennemsnitsscore
Det fremgår af tabel 2 at der hvad indflydelse fra kønsfaktoren angår, er stor overensstemmel-
se mellem de to informantudvalg: Det gælder også for E2-materialet at mændene er de mere
engelskpositive når engelskindflydelsen rejses som abstrakt sprogpolitisk problemstilling (4b,
6) og som et spørgsmål om brugshyppighed (2), mens kvinderne er de mere engelskpositive
når problemstillingen rejses mere konkret som et spørgsmål om ordpræference (5a, 5b, 5c) og
arbejdssprog i danske virksomheder (8). Den væsentligste forskel er at i E2-udvalget kommer
de to køn ud med præcis samme gennemsnitsscore mht. synet på omfanget af engelske ord i
dansk (4a), hvor E1-materialet fremviste signifikant M>K-forskel. Men alt i alt må vi kunne
sige at overensstemmelsen er god, og at det dermed giver god mening at lytte til E2-
informanterne og ’det de siger’ – for eventuelt at blive klogere på den ’omvendte’ kønsforskel
mht. ordpurisme.
3. Forklaringsramme: diskursiv fremstilling af et positivt selvbillede
Vi antager at det er en væsentlig side ved enhver holdningstilkendegivelse at den også funge-
rer som selvfremstilling. Informanterne er hele tiden under interviewet i gang med at give et
billede af sig selv – og ikke bare over for intervieweren: Selvfremstilling er også fremstilling
af sig selv for sig selv. Selvfremstilling er ikke forstillelse, selvfremstillingen er den jeg i vir-
keligheden er. Når informantens selvfremstilling således i enhver praktisk henseende er in-
formanten, må man også antage at den påvirker alle sider ved holdningstilkendegivelsen –
både hvad man mener og hvordan man mener det. Et vigtigt moment ved enhver selvfremstil-
ling er at man selv har det godt med det billede man oplever at man giver. Man søger altid
at ’have det godt med sig selv’, at konstruere et positivt selvbillede (Tajfel and Turner 1979).
Med udgangspunkt i et sådant teoretisk grundlag bliver vores spørgsmål til den registre-
rede kønsforskel: Hvorfor er det sådan at mænd mere end kvinder kan styrke det positive
116