17.07.2013 Views

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tabel 3: Kønsforskelle mht. holdninger til domænetab (6. abstrakt og 8. konkret) og engelskbrug (2. hyppighed<br />

og 3. sammenhænge) i telefoninterviewdata fra syv nordiske sprogsamfund<br />

FærSvenskFinsk-<br />

Island øerne Norge Danmark Sverige finlandfinland 6. mo<strong>de</strong>rsmål M > K M > K M > K M > K M > K M > K<br />

8. arbejdssprog M > K<br />

2. hyppighed (M > K) M > K M > K M > K (M > K) M > K<br />

3.1 arbej<strong>de</strong>/skrift M > K (M > K) M > K M > K (M > K) (M > K)<br />

3.2 arbej<strong>de</strong>/tale (M > K) (M > K) (M > K) M > K<br />

3.3 læsning M > K (M > K)<br />

3.4 fritid/skrift<br />

3.5 fritid/tale<br />

Tabellen viser signifikante forskelle pK-forskelle. Det vil sige at <strong>de</strong>n omvendte K>M-<br />

forskel kun fin<strong>de</strong>s <strong>hvad</strong> <strong>de</strong> konkrete ordvalg (5a, 5b, 5c) angår.<br />

(ii) Samtidig ser vi at kønnene langt fra optræ<strong>de</strong>r ens i <strong>de</strong>res svar på <strong>de</strong> <strong>to</strong> domæne-<br />

tabsspørgsmål (6 og 8). Hele fem af sprogsamfun<strong>de</strong>ne kombinerer M>K når <strong>de</strong>n sprogpo-<br />

litiske problemstilling rejses abstrakt (6) med ingen kønsforskel når tingene konkretiseres<br />

(8). I <strong>de</strong>n forstand ligner mønstret her til en vis grad mønstret i tabel 1. (Island skiller sig<br />

ud ved at have M>K-forskellen på begge domænetabsspørgsmål, Svenskfinland ved ikke<br />

at have <strong>de</strong>n på nogen af <strong>de</strong>m).<br />

(iii) Vi ser et tilsvaren<strong>de</strong> mønster når kønnene svarer på spørgsmål om hvilke sammenhænge<br />

<strong>de</strong> har brugt engelsk i. Over hele Nor<strong>de</strong>n rapporterer flere mænd end kvin<strong>de</strong>r om brug i<br />

arbejds- og studiesammenhænge (3.1 – 3.2), mens <strong>de</strong>r ikke er nogen kønsforskel mht.<br />

brug i fritidssammenhænge (3.4 – 3.5).<br />

Hvis vi først ser på holdningsspørgsmålene for sig og inddrager mønstrene fra tabel 1 såvel<br />

som tabel 3, fin<strong>de</strong>r vi M>K-forskellen kun på 4a, 4b og 6. Det vil altså sige at M>K-<br />

forskellen gæl<strong>de</strong>r for alle <strong>de</strong> abstrakte spørgsmål (og ikke kun mht. ordpurisme). Det bety<strong>de</strong>r<br />

vi<strong>de</strong>re at vi – med vores socialpsykologisk-diskursive ’selvfremstillingslogik’ som forståel-<br />

sesramme – kan antage at <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r mere generelt (og ikke kun mht. ordpurisme) at mænd<br />

mere end kvin<strong>de</strong>r mener at stå sig ved at indtage en anti-puristisk/pro-engelsk positur når en-<br />

121

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!