Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Der bliver nødt til at være en vis blanding. Altså […] der vil komme nogle importord ind
som bare er der, ikke, ”t-shirt” – ”computer” -- sådan nogle ting [20;42.30].
Endelig er der ingen – uanset om de i øvrigt er positive – som går ind for en konsekvent puri-
stisk sprogpolitik, der skal være plads til undtagelser og til personlig frihed:
Altså tingene skal også udvikle sig, ikke, og det har det nogle gange åbenbart svært ved
at gøre på sit eget sprog så jeg synes da at der skal være påvirkning udefra. Altså det andet
bliver for… så tror jeg også bare tingene dør ud [2;65.27].
Det synes jeg godt kan have sin berettigelse - igen stille et alternativ til rådighed, ikke
proppe det ned i halsen på folk [17;75.05].
En anden fortolkning af ”purisme = det at holder sproget rent” er værd at nævne – ikke fordi
den er særligt almindelig, men fordi den illustrerer hvor abstrakt spørgsmålet er for nogle in-
formanter:
Altså jeg synes det ville være positivt at man ligesom prøver på at bevare [et] sådan rimeligt
rent sprog, fordi nogle gange synes jeg også at der er nogle formuleringer hvor
man tager sig til hovedet. Altså hvad skal man sige […] nogle beskidte ord, altså. Folk
står og råber af hinanden ”fuck you” på gaden, ikke. Altså der synes jeg der kommer
nogle ting ind - ikke kun engelsk men også nogle andre ting, hvor jeg synes at det må der
godt blive holdt lidt rent for [42;33.30].
Det er ikke normalt det vi forstår ved purisme; det svarer til gengæld udmærket på spørgsmå-
let om ”at holde sproget rent” og giver endda et eksempel på et engelsk ord som mange tager
anstød af. Det afspejler også den almindelige debat om sprogligt forfald hvor engelskpåvirk-
ning, sprogets råhed og ungdommens sjusk i almindelighed sjældent holdes skarpt ude fra
hinanden.
Endelig er der enkelte informanter der udfører en anden form for komplicering. I stedet for
(eller ved siden af) at nævne fordele og ulemper ved purisme, sætter de et skel mellem noget
sprog som skal holdes rent og andet som ikke skal. Det typiske eksempel er at officielt sprog
skal holdes forholdsvis rent, mens det private ikke skal:
Det er igen det med det officielle eller det dagligdag[s]. Fordi jeg mener at jeg skal ikke
prøve at holde et rent sprog, jeg skal prøve at hyle som de ulve jeg er blandt, så derfor
mener jeg [ikke] at vi skal have et meget rent sprog, det synes jeg ikke vi skal. Men tilsvarende
så synes jeg at det skal være mere rent når det er officielt og når det er radioavisen
og TV-avisen, og begynder det at blive alt for popsmart der, så rejser nakkehårene sig på
mig [27;59.34].
183