17.07.2013 Views

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

centreres omkring ’selvsikkerhed’: Mænd insisterer på at ’have fod på tingene’ og ’ikke at<br />

føle sig truet af globaliseringen’. Denne diskursive selvsikkerhed ses som udtryk for en følt<br />

trussel mod <strong>de</strong>n traditionelle man<strong>de</strong>rolle. Den ’omvendte’ kønsforskel forklares alene og ud-<br />

tømmen<strong>de</strong> af mæn<strong>de</strong>nes oplevelse af social usikkerhed; forklaringsmo<strong>de</strong>llen og dataene giver<br />

ikke mulighed for at tilskrive engelskindfly<strong>de</strong>lsen nogen betydning for konstruktionen af po-<br />

sitiv kvin<strong>de</strong>lig kønsi<strong>de</strong>ntitet. Thøgersen fin<strong>de</strong>r (indlæser) en maskulinitet <strong>de</strong>r centreres om-<br />

kring ’konkurrence’ og ’social kamp mellem ulige grupper’ – og en femininitet <strong>de</strong>r centreres<br />

omkring ’kultur’ og ’i<strong>de</strong>ntitet’, på <strong>de</strong>n ene si<strong>de</strong> <strong>de</strong> grænser som et fællesskab sætter for <strong>de</strong>n<br />

enkeltes udtryksmulighe<strong>de</strong>r, på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>rne for at udtrykke sig in<strong>de</strong>n for<br />

fællesskabets grænser.<br />

Det er et væsentlig fællestræk ved begge analyser at vi bestræber os på at se – eller ska-<br />

be – en konsistent kønsi<strong>de</strong>ntitet ne<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> inkonsistente sprogholdnings-<br />

svar. Den bestræbelse skal nok un<strong>de</strong>rvejs have forledt os til en enkelt ad hoc-forklaring eller<br />

<strong>to</strong> – har vi en fælles fornemmelse af. I sidste en<strong>de</strong> er vi ret usikre på hvor langt vi er kommet<br />

med at forstå <strong>de</strong>n ’omvendte’ kønsforskel. Men vi håber at have skrevet om <strong>de</strong>n på en må<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>r kan stimulere til diskussion, ikke bare om hvordan <strong>de</strong>nne ’provokeren<strong>de</strong>’ kønsforskel skal<br />

forstås, men også om forhol<strong>de</strong>t mellem teori og me<strong>to</strong><strong>de</strong> og resultat.<br />

Litteratur<br />

Bourdieu, Pierre. 1992. Language and Symbolic Power, Oxford: Polity Press<br />

Dahl, Henrik. 1997. Hvis din nabo var en bil, Viborg: Aka<strong>de</strong>misk Forlag<br />

134<br />

[6.307 ord (afsnit 4 ekskl.)]<br />

Deuchar, Margaret. 1988. A pragmatic account of women’s use of standard speech. Jennifer<br />

Coates and Deborah Cameron (eds) Women in their speech communities. London: Long-<br />

man, 27-32.<br />

Eckert, Penelope & Sally McConnell-Ginet. 2003. Language and Gen<strong>de</strong>r. Cambridge: Cam-<br />

bridge University Press.<br />

Fishman, Pamela M. 1980. Conversational insecurity. Howard Giles, W.P. Robinson and P.<br />

Smith (eds) Language: social psychological perspectives. Oxford: Pergamon, 127-132.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!