Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

10.4.a Livsstilsforskelle
Der viser sig det overraskende mønster at informanterne fra den høje, og veluddannede, livs-
stil A er dem der opgiver at kende klart mindst til den offentlige sprogpolitik (p=,006). I den
modsatte ende af skalaen findes den lave livsstil D (p=,10).
Min intuitive opfattelse ville være at jo længere uddannelse man har, des mere ved man
om politik i almindelighed og dermed også om sprogpolitik. Her er resultatet det modsatte.
Tabel 10.5: Kendskab til sprogpolitik, nedbrudt på livsstil
Livsstil Middel
A 1,83
B 3,00
C 2,82
D 3,25
p=,039
Jeg formoder, og vil nedenfor forsøge at anskueliggøre, at forskellen ikke så meget skyldes
forskellig grad af sprogpolitisk viden eller forskellige holdninger, men snarere forskellig op-
fattelse af spørgsmålet og, i endnu højere grad, forskellig brug af svarskalaen. Det sidste kan
sagtens have øvet en skjult indflydelse på andre svar, og må regnes for en fejlkilde som der
ikke kan kontrolleres for.
10.4.b Kvalitativt
Det problem som informanterne ”i virkeligheden” stilles overfor, og som jeg altså mener, har
teoretiske implikationer for hele spørgeskemaet, kan formuleres som ”hvis 5 betyder meget
godt, hvordan kvantificerer man så ’ikke så meget’?”. Man skulle tro at en sådan tentativ
kvantificering enten var universel – at alle mennesker kvantificerer nogenlunde ens – eller at
den var individuel og baseret på den enkeltes psykologi. Men ud fra svarene i interviewene
ser det faktisk ud som om sådanne kvantificeringsstrategier hænger sammen med livsstil eller
den ”kultur” som livsstilen indeholder.
Hvis man fx sammenligner A’erne og C’erne er det påfaldende hvor mange af A’erne der si-
ger at de ikke kender meget til sprogpolitikken, og kvantificerer det som 1, og hvor mange af
C’erne der siger det samme, og kvantificerer det som 2 eller 3. Sammenlign fx:
Jeg kender faktisk slet ikke noget til den [22;51.13]
Den kender jeg – ikke [24;52.25]
(A’ere, der svarer 1), med:
190