Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

63/37 – 1989: 58/42 – 1999: 52/48 18 . I den udstrækning kønnenes oplevelse af social sikker-
hed er betinget af tilknytningen til arbejdsmarkedet (sådan som man antog i 1970’s forkla-
ringsforsøg), er det nu muligt forestille sig at udviklingen har resulteret i én af to ret forskelli-
ge situationer: Kvinderne kan have opnået en social position der tilnærmet svarer til mænde-
nes, med styrket social selvfølelse til følge – (i) uden at dette har haft nogen indvirkning på
mændenes sociale selvfølelse – (ii) eller også kan det have haft en negativ indvirkning, sådan
at mændene føler sig socialt mere usikre end før. Det forekommer ikke usandsynligt at det
sidste er tilfælde. Det kan anskueliggøres ved at se på udviklingen på uddannelsesområdet, i
og med de sidste årtiers ’globalisering’ har gjort social sikkerhed i arbejdmarkedsforstand til
et spørgsmål om mere og højere uddannelse. Og som det er velkendt, udgør kvinderne efter-
hånden et markant flertal på gymnasierne og universiteterne. Der er altså grund til at antage at
globaliseringen og dens indvirkning på arbejdskraftens værdi betyder mere usikkerhed blandt
mænd end blandt kvinder.
Næste skridt i vores ræsonnement er så at antage at denne større usikkerhed i den
mandlige del af befolkningen ’bekæmpes’ ved en stærkere markering (relativt set i forhold til
kvinderne, i telefoninterviewsituationen) af at der ’ikke er noget problem’. Sammenhængen
mellem ’abstrakt engelskpositivitet’ og ’positiv maskulinitet’ bliver altså at forstå som en føl-
ge af at mænd mere end kvinder søger at fremstå som om de ’har fod på tingene’: Udviklin-
gen og dens engelske sprog kan bare komme an – vi mænd føler os ikke truet! Dermed har vi
forklaret M>K-forskellen på de abstrakte spørgsmål.
Hvad så med den omvendte K>M-forskel på de konkrete ordvalg? For at forklare den
på samme teoretiske grundlag må vi antage at (konstruktionen af holdninger til) ’engelskind-
flydelsen’ som hhv. abstrakt sprogpolitisk problemstilling og konkret ordvalg er to vidt for-
skellige ting hvad (konstruktionen af) kønsidentitet angår. Selv om ræsonnementet nu måske
begynder at få et skær af ad hoc over sig, er det næppe helt urimeligt at antage at det kun er
som abstrakt problemstilling at engelskindflydelsen findes i den almene sprogpolitiske diskurs
som informanterne trækker på når de svarer. Opgaven med at vælge ord indgår ikke på sam-
me måde i det repertoire der (kan) inddrages i konstruktionen af sprogholdninger. Derfor er
konstruktionen af kønsidentitet heller ikke på spil på samme måde – der kan kun ’accentue-
res’ mht. interviewemnets ene træk (engelskindflydelsen som abstrakt sprogpolitisk problem-
stilling), ikke mht. det andet (engelskindflydelsen som konkret ordvalg). Derfor giver
spørgsmålet om ordpræference heller ikke M>K-forskellen. Enten får vi ingen kønsforskel.
18 Tallene er beregnet på grundlag af søjlediagrammer præsenteret af Hans Thor Andersen ved et foredrag på
DGCSS den 10.3.2006
119