Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Med analysen af informanternes folk linguistics om engelskpåvirkning kunne man måske give
bedre grundlag for en egentlig sprogpolitisk dialog – en samtale af den slags hvor man er inte-
resseret i at forstå modparten.
Den anden påstand er at den overvældende brug af meningsmålinger i den politiske debat er
problematisk. Brugen af meningsmålinger har den sympatiske intention at indrette politikken
efter folkets ønsker og behov. Men den velmenende intention hviler på en mængde misforstå-
elser af hvordan sproglig og social interaktion fungerer, så meningsmålingens praksis bliver
let (bevidst eller ubevidst) manipulerende. I interviewanalyserne vælder meningsmålingspro-
blemerne frem. I modsætning til andre interviewundersøgelser har jeg gjort en dyd ud af at
fremvise misforståelser og interaktionelle problemer.
I sidste ende må man spørge sig selv om meningsmålingen er et effektivt middel til at
fremme debatten mellem det politiske liv, befolkningen og pressen, eller om den omfattende
brug af meningsmålinger snarere bruges som et forsøg på at lukke debatten end på at åbne den.
På den ene side er afhandlingen altså en holdningsundersøgelse, på den anden side er den en
kritik af holdningsundersøgelser. Og her bruger den data fra sin egen holdningsundersøgelse
for at vise svagheder ved holdningsundersøgelser. Afhandlingen gennemfører således en kri-
tik af sit eget fundament og dermed også sit eget resultat. Afhandlingen er refleksiv. Refleksi-
viteten begynder allerede i analysen af interviewene. Jeg forsøger at analysere interviewinter-
aktionerne som en udenforstående. Selvom intervieweren i de fleste interviews er mig selv, og
selvom jeg udmærket ved hvad spørgsmålenes intention er, forsøger jeg at suspendere denne
viden og i stedet analysere den betydning som konstrueres i det enkelte interview. Ligesom
man inden for konversationsanalysen bruger den efterfølgende ytring til at analysere hvad den
foregående må have været (hvis der kommer noget der kan tolkes som et svar, må det foregå-
ende have været et spørgsmål), bruger jeg informanternes svar til at analysere hvad det egent-
lig er jeg selv har spurgt om. Analysen er dermed både en analyse af det udforskede objekt og
af det udforskende subjekt. Ved at pege tilbage på mit metateoretiske udgangspunkt i social-
konstruktivismen, vil jeg fastholde at dette analytiske perspektiv og den dekonstruktion det
medfører udgør en analytisk gevinst. Fastholder man i stedet et ”realistisk” metateoretisk ud-
gangspunkt, vil man måske anse afhandlingen for at være skizofren eller simpelthen dårligt
gennemført.
33
[10.569 ord]