Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

More documents

Recommendations

Info

Tekst 3 Sprog og interview, interview og sprog – interviews som dataindsamlingsmetode i sprog- og sprogholdningsforskning. INTERVIEWS SOM METODE Mange og meget forskelligartede forskningstraditioner bruger interviewet som metode til da- taindsamling. Nogle traditioner bruger interviewet for at få et objektivt udtryk for hvad andre mennesker mener om nogle enkelte, på forhånd bestemte spørgsmål. Andre traditioner bruger interviewet til i mere fundamental grad at få indblik i menneskers liv og i hvordan de forstår deres verden. Endelig er der de mere specifikt sprogvidenskabelige traditioner der bruger interviewet som en særlig tilgang til talesprog. For at beskrive de forskellige former for interviews må man give dem betegnelser – også selvom disse betegnelser vil kunne diskuteres. I det følgende vil jeg derfor omtale interviewtraditionerne som henholdsvis ”det positivisti- ske”, ”det kvalitative” og ”de lingvistiske” herunder bl.a. ”det sociolingvistiske” og ”det di- skursanalytiske” interview. I denne artikel vil jeg forsøge at give en præsentation af disse forskellige tilgange til interviewet som dataindsamlingsmetode. Jeg vil forsøge at udpege hvilke erkendelsesinteresser og hvilke forudantagelser der knytter sig til dem, og dermed hvilken type data og hvilke udsi- gelsesmuligheder de giver. Formålet er ikke at give en forskningshistorisk præcis gennem- gang af de forskellige traditioner, men at vise spektret af uudtalte forforståelser man kan gå til interviewet med. Et problem ved at så mange forskningstraditioner bruger interviews, er nem- lig at der er en uudtalt uenighed om hvad selve begrebet interview betyder. Er man ikke bevidst om hvilken tradition man skriver sig ind i, er man ofte heller ikke bevidst om hvilke grundantagelser man påtager sig når man vælger en interviewmetode frem for en anden – og hvilke muligheder for udsigelser man afskærer sig senere i forløbet. Det brede spektrum af interviewtraditioner kan bedst belyses ved at vise nogle ekstreme og let overdrevne interviewtyper, som sikkert ingen 100 % påtager sig, men som alle må for- holde sig til og positionere sig et sted imellem. Efter fremlægningen af de forskellige interviewtilgange, vil jeg forsøge at vise hvordan jeg i mit ph.d-projekt om holdninger til engelsk i Danmark, må forsøge at forene flere af til- gangene. 58
INTERVIEWS ER MANGE TING At kalde ”interview” en veldefineret forskningsmetode og behandle den som noget der kan beskrives, er i virkeligheden en overdrivelse. I endnu højere grad er det en overdrivelse at kalde interviews for én forskningsmetode. For interviews er ikke en afgrænset metode som fx en statistisk frekvensanalyse kan være det. Interviews er en form for samtale. En form for samtale der har nogle særlige træk, men også en samtale med mange lighedspunkter med alle andre samtaletyper. I denne artikel beskæftiger jeg mig med forskningsinterviewet, vel viden- de at det blot er én afart af interviews, og ikke nødvendigvis den hyppigst anvendte. Vi kender jo også interviews fra læge-patient-samtaler, jobsamtaler, nyhedsinterviews osv., men også helt banale hverdagssituationer som fx når man spørger sin ven om hvad han mener om rege- ringen eller hvad han lavede i sin ferie, har lighedspunkter med interviews. Hverken ”hver- dagsinterviewet” mellem venner eller de institutionaliserede læge-patient-samtaler og nyhedsinterviews er forskningsinterviews, men det er ikke let at pege på hvad der præcist markerer grænsen mellem forskningsinterviewet og andre interviews. Først og fremmest er interviews (og herunder altså forskningsinterviews) en samlebetegnelse for nogle metoder at gennemføre en samtale på som har visse fællestræk, men som også er indbyrdes meget forskellige. På det strukturelle plan er de fælles om spørgsmål-svar-strukturen og om den skæve rollefordeling mellem de samtalende, men samtidigt opfatter og udfylder de denne struktur forskelligt. Man kan i en beskrivelse af forskningsinterviewets karakter fokusere på hvordan det ad- skiller sig fra andre typer samtaler, eller man kan beskrive hvordan interviews netop på mange punkter ligner andre typer samtaler. Valget af fokus, på ligheder eller på forskelle, er ikke et neutralt valg, men indeholder i sig selv et valg af udgangspunkt og forudantagelser. Hvis man fokuserer på hvordan et interview ligner en hverdagssamtale, bliver ens ideal for interviewet en friere, mere ligeværdig og mindre struktureret ”løben ud af tangenter” som kende- tegner (vores ideal om) en hverdagssamtale (Albris 1991, Kvale 1997, Labov 1984). Hvis man derimod fokuserer på hvordan interviewet er forskelligt fra hverdagssamtalen, vil man betone interviewets strukturerede karakter med forhåndsdefinerede talerroller og spørgsmål der nøje er formuleret på forhånd, og man vil især betone interviewets karakter af objektiv videnssøgen (Manstead & Semin 2001). Som antydet ovenfor skal beskrivelsen her ses som en markering af ekstreme standpunkter. I virkeligheden er der ingen der ønsker et fuldstændig ligeværdigt, fuldstændig ustruktureret interview; alle har i det mindste nogle emner de vil tale om, og dermed en strukturering, når de gennemfører et interview. Men graden af strukturering spænder vidt. For at se eksempler på hvor forskellige positionerne kan være, kan man fx 59
Page 1:
Hør dog hvad de siger at undersøg
Page 5 and 6:
Indhold Tekst 1: Jacob Thøgersen:
Page 7 and 8: en værdifuld metateori. Jeg vil i
Page 9 and 10: Samtidigt er valget af metateori st
Page 11 and 12: Figur 1: Teorikompleks 11
Page 13 and 14: ne artikulation af oppositioner bas
Page 15 and 16: som ikke har andet tilfælles end a
Page 17 and 18: gelsk som et neutralt verdenssprog
Page 19 and 20: lige nybrud er sket ved at inddrage
Page 21 and 22: henvise til Foucaults magtanalyser
Page 23 and 24: diskuteret og udlagt af informant o
Page 25 and 26: er for stor, den består stort set
Page 27 and 28: Det er også denne trussel der adva
Page 29 and 30: Lægfolk her i undersøgelsen tager
Page 31 and 32: Spørgeskemaundersøgelsen viser et
Page 33 and 34: Med analysen af informanternes folk
Page 35 and 36: Briggs, Charles L. 1984. Learning h
Page 37 and 38: Fuglsang, Martin. 1998. At være p
Page 39 and 40: Lazarfeld, Paul F. 1944. The Contro
Page 41 and 42: Preston, Dennis R. 2004. Folk Metal
Page 43 and 44: Wetherell, M. & J. Potter. 1992. Ma
Page 45 and 46: empirical data of this project are
Page 47 and 48: also shed light on the “linguisti
Page 49 and 50: Table 2 Attitudes towards English i
Page 51 and 52: ons and the problem of labels havin
Page 53 and 54: One could raise a crucial critique
Page 55 and 56: One certain exception to this gener
Page 57: References Bourdieu, Pierre (1991):
Page 61 and 62: sin kritik af det sociolingvistiske
Page 63 and 64: ske interview ses som eksponent for
Page 65 and 66: kunne ligeledes være gode grunde t
Page 67 and 68: uger i stedet for journalisten den
Page 69 and 70: skelle mellem de to retninger. Desu
Page 71 and 72: nacular” defineres som ”that mo
Page 73 and 74: holdningsudtrykkenes væsen. For at
Page 75 and 76: om hvordan de udtrykker sig. Ved at
Page 77 and 78: af de to metoder til noget videnska
Page 79 and 80: afspejling ville vi jo forvente at
Page 81 and 82: ene side den ortodokse CA’s analy
Page 83 and 84: en bizar form for samtale i hvert f
Page 85 and 86: LITTERATUR Albris, J. (1991): ”St
Page 87 and 88: Tekst 4 THE QUEST FOR OBJECTIVITY I
Page 89 and 90: 2.1 Formal standardisation Fowler &
Page 91 and 92: 3. Conversation Analysis The psycho
Page 93 and 94: ‘well that’s because I think En
Page 95 and 96: exact moment in the conversation. T
Page 97 and 98: 31 sikker på så forstår man hina
Page 99 and 100: Wolfson supports her claims by show
Page 101 and 102: The effect of Briggs’ points is t
Page 103 and 104: word - or rather with a certain mea
Page 105 and 106: minder of Doris’ poor health or h
Page 107 and 108: The provocative conclusion that can
Page 109 and 110:
we would never agree to otherwise.
Page 111 and 112:
Heegaard, Jan, Ulrik Hvilshøj & Er
Page 113 and 114:
Begrundelsen for at operere med et
Page 115 and 116:
2. Er resultaterne af E1 og E2 samm
Page 117 and 118:
selvbillede ved at lægge afstand t
Page 119 and 120:
63/37 - 1989: 58/42 - 1999: 52/48 1
Page 121 and 122:
Tabel 3: Kønsforskelle mht. holdni
Page 123 and 124:
varighed (N= 497); gruppen ’høj
Page 125 and 126:
(1) Må jeg lige spørge om noget?
Page 127 and 128:
I samfundet udenfor kan der derimod
Page 129 and 130:
(5) Jeg synes også man skal værne
Page 131 and 132:
5.3 Kønsidentiteten og de konkrete
Page 133 and 134:
6 Konklusion Når spørgsmålet om
Page 135 and 136:
Fishman, Pamela M. 1983. Interactio
Page 137 and 138:
central perspective in our approach
Page 139 and 140:
direction - in fact, Norden has mad
Page 141 and 142:
alization, ‘the ideology of the N
Page 143 and 144:
some 200 informants in the seven No
Page 145 and 146:
derstood the questions and having t
Page 147 and 148:
One very obvious reason why some pe
Page 149 and 150:
Thus, it is understandable that the
Page 151 and 152:
ather cooler view of Scandinavian r
Page 153 and 154:
present in our interpretation of th
Page 155 and 156:
It is not surprising that it is mor
Page 157 and 158:
necessary analyst-awareness of the
Page 159 and 160:
find is indeed that the claim that
Page 161 and 162:
language policies. At the same time
Page 163 and 164:
This stands in implicit opposition
Page 165 and 166:
sion. Unpublished Ph.D. dissertatio
Page 167 and 168:
analyse. Som appendiks findes de en
Page 169 and 170:
Tabel 10.1: Hvem påvirker vores sp
Page 171 and 172:
Denne forståelse er formentlig for
Page 173 and 174:
Til sidst udvikler man måske endda
Page 175 and 176:
Politikere de finder nogle gange p
Page 177 and 178:
Jeg tror meget af den der sprogpåv
Page 179 and 180:
10.2.b Kvalitativt Spørgsmålet om
Page 181 and 182:
sko for at kommunikere internationa
Page 183 and 184:
Der bliver nødt til at være en vi
Page 185 and 186:
de mest nationalistisk indstillede.
Page 187 and 188:
Denne konkrete positivitet kan opsu
Page 189 and 190:
i hvert fald en eller anden basis f
Page 191 and 192:
Jeg tror slet ikke jeg kender den s
Page 193 and 194:
mer når det som her er et spørgsm
Page 195 and 196:
Tekst 8 Coming to terms with Englis
Page 197 and 198:
calized versions of) American youth
Page 199 and 200:
There are several reasons for compl
Page 201 and 202:
I think we delimit many people by h
Page 203 and 204:
does induce unforeseen aspects into
Page 205 and 206:
‘International languages’ - Eng
Page 207 and 208:
Notice how the size of the language
Page 209 and 210:
It is difficult to give a broad est
Page 211 and 212:
On the other hand, if South America
Page 213 and 214:
I believe we should give far more l
Page 215 and 216:
ned, I believe they translate more;
Page 217 and 218:
discussion, e.g. in a question abou
Page 219 and 220:
Human beings are habitual animals.
Page 221 and 222:
of quantitative questionnaires has
Page 223 and 224:
References Aitchison, Jean. 1991. L
Page 225 and 226:
Tekst 9 Pragmatikalisering, neutral
Page 227 and 228:
neutraliseringen af egen holdning,
Page 229 and 230:
20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31
Page 231 and 232:
tyder dog ikke at man nødvendigvis
Page 233 and 234:
lokal. Der er intet der siger, at d
Page 235 and 236:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Page 237 and 238:
93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 10
Page 239 and 240:
Hvis det er svært at finde et enty
Page 241 and 242:
pen for at opnå de to identitetsm
Page 243 and 244:
også selv om intervieweren forment
Page 245 and 246:
Maynard, D.W., H. Houtkoop-Steenstr
Page 247 and 248:
senterer sine resultater abstrakt o
Page 249 and 250:
individer. Man kan mene at det går
Page 251 and 252:
dækker delvis hinanden som et symb
Page 253 and 254:
Klikker man på siden, bliver man s
Page 255 and 256:
English summary During the past hal
Page 257 and 258:
41 C13 K 23 45 min. 21.5.2003 JT 42
Page 259 and 260:
1.5c) Hvilket ord foretrækker du a
Page 261 and 262:
3.6) Det er helt i orden og bare en
Page 263 and 264:
6.6) Hvilke ord bruger du selv? de
Page 265:
Baggrundsspørgsmål Sproglig selvv
show all

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?