Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tekst 5<br />
Rigtige mænd er ikke bange for engelsk<br />
- om konstruktion af sprogholdninger og kønsi<strong>de</strong>ntitet<br />
Tore Kristiansen & Jacob Thøgersen 13<br />
1. Indledning<br />
Ikke mindst takket være Pia Jarvads mangeårige og omfatten<strong>de</strong> indsats på områ<strong>de</strong>t Nye ord i<br />
dansk (Riber Petersen 1984, Jarvad 1999) ved vi i Danmark god besked om hvilke ord<br />
vi ’hente<strong>de</strong> u<strong>de</strong>fra’ i løbet af forrige århundre<strong>de</strong>s sidste halv<strong>de</strong>l. Vi vil kal<strong>de</strong> <strong>de</strong>m for impor-<br />
<strong>to</strong>rd, i overensstemmelse med <strong>de</strong>n terminologi <strong>de</strong>r benyttes i et s<strong>to</strong>rt anlagt internordisk forsk-<br />
ningsprojekt – Mo<strong>de</strong>rne Impor<strong>to</strong>rd i sprogene i Nor<strong>de</strong>n, MIN (se http://www.uib.no/mo<strong>de</strong>rne)<br />
– hvor vi begge gennem <strong>de</strong> sidste fem år har haft glæ<strong>de</strong>n af at samarbej<strong>de</strong> med Pia 14 . Nu giver<br />
Pia jo ikke bare god besked om <strong>hvad</strong> vi importerer af ords<strong>to</strong>f, men også om hvordan <strong>de</strong>t fore-<br />
går – direkte eller indirekte, uændret eller tilpasset? Og hun går gerne ud over <strong>de</strong>t beskriven<strong>de</strong><br />
og interesserer sig også for hvorfor (Jarvad 1995). Vores egen beskæftigelse med impor-<br />
<strong>to</strong>rdsproblemstillingen indskrænker sig til <strong>de</strong>t sidste aspekt, så <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> drejer sig u<strong>de</strong>luk-<br />
ken<strong>de</strong> om at rejse og besvare et hvorfor-spørgsmål.<br />
MIN-projektet omfatter tre un<strong>de</strong>rsøgelser – kal<strong>de</strong>t E1, E2 og E3 – <strong>de</strong>r på forskelligt<br />
vis belyser nordboernes holdninger til indfly<strong>de</strong>lsen fra engelsk på <strong>de</strong>res sprog og sprogsam-<br />
fund. E1 er en kvantitativt anlagt un<strong>de</strong>rsøgelse. Dataindsamlingen foregik i begyn<strong>de</strong>lsen af<br />
2002 og blev foretaget af professionelle meningsmålingsinstitutter i form af nogle ganske få<br />
spørgsmål stillet i telefoninterview med repræsentative informantudvalg fra befolkningerne i<br />
<strong>de</strong> syv involvere<strong>de</strong> sprogsamfund (opregnet fra vest mod øst, med informanttallet i parentes):<br />
Island (801), Færøerne (537), Norge (1000), Danmark (1000), Sverige (1094), Svenskfinland<br />
(500) og Finskfinland (1000). E2 er en i hovedsag kvalitativt anlagt un<strong>de</strong>rsøgelse, baseret på<br />
længerevaren<strong>de</strong> interview med et antal informanter <strong>de</strong>r varierer fra 24 til 49 i <strong>de</strong> syv samfund.<br />
Mens problemstillingen ’engelskindfly<strong>de</strong>lse’ er sat i fokus og gjort til bevidst tema i E1 og E2,<br />
er <strong>de</strong>n holdt skjult i E3-un<strong>de</strong>rsøgelsen, som er et eksperiment (en såkaldt masketest <strong>de</strong>r forsø-<br />
ger at ’måle holdningsklimaet’ i samfun<strong>de</strong>t på et mere un<strong>de</strong>rbevidst i<strong>de</strong>ologisk niveau 15 .<br />
13<br />
Afsnit 4, En socialpsykologisk <strong>to</strong>lkning af kvantitative svarmønstre, er skrevet af Kristiansen og u<strong>de</strong>la<strong>de</strong>s af<br />
bedømmelsen.<br />
14<br />
Termen impor<strong>to</strong>rd stammer fra Hansen og Lund 1994<br />
15<br />
Rapporter fra <strong>de</strong> nævnte un<strong>de</strong>rsøgelser og fra resten af Mo<strong>de</strong>rne Impor<strong>to</strong>rd-projektet udkommer som publika-<br />
tionsserie fra <strong>de</strong>t norske forlag Novus<br />
112