Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

i hvert fald en eller anden basis for sit valg, så har man ligesom fået en korrekthed man
kan handle ud fra [1;48.27].
Man kan selvfølgelig hævde at ”majonæse” og ”det nye komma” er en del af et sådant norm-
fastlagt standarddansk, som man kan vælge at følge eller at forholde sig kreativt til. Sådan er
der også enkelte informanter der ser på det:
[Da] det [majonæse] kom ind, der tænkte jeg ”okay - nu er de lige kommet frem i skoene
der [27;60.15].
Det er dog de færreste informanter der har en så logisk sammenhæng mellem deres svar. For
de fleste gælder det nok nærmest at de går ind for en stærk norm, og at det selvfølgelig skal
være den de selv følger. Om Sprognævnets linje gælder det at:
De skal være pragmatiske og realistiske - snarere end at være idealistiske. […] De må
også godt være lidt konservative. Jeg synes ikke at man skal tilpasse alting. Altså når noget
fungerer fint, og når det har heddet det i lang tid, så synes jeg ikke der er nogen
grund til at ændre det, så må folk fandeme lære at stave til det. Men på den anden side
altså sådan noget som at ”ressource” bliver stavet på en ny måde lige pludselig, kan jeg
måske godt se en fornuft i. Jeg staver det stadig på den gamle måde, men måske gør jeg
ikke om ti år, det kan være jeg bliver sådan blødt op med alderen [1;50.00].
De sidste citater bringer paradokset helt frem, Sprognævnets linje skal være pragmatisk og
realistisk, samtidig med at den skal være konservativ, man skal følge med i udviklingen, men
ikke tillade sprogligt forfald osv. Informanterne har selvfølgelig fuldstændig ret, Sprognæv-
nets linje skal være alt dette. Men hvis vi håber at lægmandens svar kan udstikkes den fremti-
dige Sprognævnspolitik, så bliver vi nok skuffede.
10.4 OFFENTLIG SPROGPOLITIK 47
Spørgsmålet om kendskab til den offentlige sprogpolitik kan tolkes på to måder. Det måler på
den ene side folks generelle opmærksomhed om og interesse for sproglige spørgsmål (som
beskrevet i Lund 1986), og på den anden side kan denne måling af engagement (ideelt set)
bruges som målestok når man vurderer informanternes svar på de øvrige spørgsmål.
47 Interviewene blev gennemført før det såkaldte Lundudvalg kom med sit ”Udspil til en dansk sprogpolitik”
(Lund m.fl. 2003). ”Sprogpolitikken” er altså entydigt en abstrakt størrelse og kan ikke opfattes som en tekst
man kan ”kende” i betydningen at man har læst den.
189