Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

10.2.a Livsstilsforskelle
A’erne skiller sig ud med en noget mere negativ holdning til sproglig purisme end de øvrige
livsstile (p=,008).
Tabel 10.3: Holdning til ”purisme”, nedbrudt på livsstil
Livsstil Middel
A 1,92
B 2,69
C 3,08
D 2,83
p=,048
Derudover ser man at de to diagonalt modsatte livsstile, A og C, placerer sig i hver sin ende af
skalaen. Det ser altså ud til at begge dimensionerne traditionel/moderne og høj/lav spiller en
rolle, formentlig med dimensionen høj/lav som den mest tungtvejende. De lave livsstile ser
mere positivt på purisme – parallelt til at de i højere grad end de høje mente at der blev brugt
for mange engelske ord i dansk (meningsmålingens spørgsmål 4a (se Tekst 2)). Vi finder her
en vis støtte til to af de opstillede hypoteser 44 . Nemlig dels at B’erne og til dels C’erne som de
mest sprogligt pluralistisk indstillede – altså dem der i størst grad ser positivt på en styrkelse
af dansk – svarer positivt på dette anti-engelske spørgsmål. Dels at D’erne (og i mindre grad
C’erne), som de mest nationalistisk indstillede svarer positivt på et spørgsmål om styrkelse af
nationalsproget, dansk. På dette spørgsmål er de to ideologier sammenfaldende, og det er der-
for som man kunne forestille sig at C’erne (med en aktie i begge ideologier) er de mest positi-
ve, fulgt af D’erne og B’erne.
Ellers ser man at svarene generelt går imod den negative ende af skalaen. Det er en støtte
til opfattelsen af Danmark som det mindst puristiske af de nordiske lande (Lund 1986), og vi
har tidligere set, fx i meningsmålingens spørgsmål 4b om afløsningsord (se Tekst 2), hvordan
tanken om purisme og en bevidst styret afløsningsordspolitik ikke falder i god jord hos infor-
manterne. Men vi har også set hvordan det langt fra er entydigt hvad det er informanterne er i
opposition til – og for den sags skyld om det er den samme ting de positive og de negative
informanter tager stilling til.
44 I teorikapitlet argumenteres der for at de 4 livsstile burde have forskellige holdninger til engelsk pga. deres
forskellige arbejdsmæssige forhold til engelsk og deres forskellige politiske ideologier. Hypotesen er at A’erne
er mest engelskvenlige fordi de dels er internationalt indstillede og dels ser pragmatiske og ideologiske fordele i
at have ét sprog og én konservativ norm. B’erne er også internationalt indstillede, men formodes også at være de
mest pluralistisk indstillede, og at være imod engelsk når det betyder en trussel af andre sprogs status, mens de
ser engelsk som en fordel når det øger den enkeltes sproglige udtryksmuligheder. C’erne formodes at være mere
nationalt indstillede, men i øvrigt at dele B’ernes pluralistiske ideologi, mens D’erne er nationalt indstillede og
fortalere for en entydig, konservativ norm.
178