Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

pen for at opnå de to identitetsmål fører til at informantens ’jeg’ opspaltes i to forskellige
jeg’er. På den ene side det engelsksvage jeg, på den anden side et ressourcestærkt ’meta-jeg’
som forklarer det engelsksvage jegs problemer. Dermed knyttes den ’svage’ identitet til ét jeg,
og den ’stærke’ til et andet.
Den stærkeste formulering til fordel for egen svaghed kommer i narrativens første
sætning (linje 17-18). En sådan selvkritik eller selvnedgørelse vil normalt efterfølges af en
modsigelse eller en sympatitilkendegivelse fra modtageren (Pomerantz 1984). Den kommer
imidlertid ikke her, tværtimod får vi en enighedstilkendegivelse 62 . Og måske er det den face-
trussel som det udgør, som fører til at der bliver opblødt på den stærke formulering i linje
21, ’næsten ikke i hvert fald’. Også i linje 21 er der en mærkbar pause hvor man kunne for-
vente en modsigelse fra modtageren – som udebliver. Og igen i linje 25 finder vi noget der
meget vel kan opfattes som en face-trussel, når intervieweren ikke modsiger fortællingen om
hvor lidt informanten lærte i skolen. Det er muligt at det er disse uudtalte face-trusler der ini-
tierer opbygningen af den ’stærke’ identitet, det er også muligt at den har været forberedt hele
tiden. I hvert fald er det her opbygningen starter med beskrivelsen af de forskellige kurser
og ’det svage jegs’ kamp mod dårlige kurser og manglende medfødte evner. Trumfen sættes i
linje 67-68 med den mildest talt overraskende kausalitet mellem ’man lærer at forstå de engel-
ske ord man støder på’ fordi ’jeg har været arbejdsleder i 27 år, og der kommer man ud for
mange ting’. Faktummet at informanten har været arbejdsleder, virker ikke rigtig sammen-
hængende med argumentationen i øvrigt, derimod yder det fin støtte til argumentet om at ’jeg
har problemer selvom jeg er så stærk som jeg er’. Set i det lys er det måske heller ikke tilfæl-
digt at det stærkeste kort gemmes til sidst i argumentationen, også selvom det betyder at der
ikke er noget naturligt sted at aflevere det.
I opbygningen af det svage og det stærke jeg er det ligeledes interessant at følge attributioner-
ne. Når informanten ikke har lært engelsk i skolen skyldes det at ’vi ikke lærte så meget den-
gang’. Skylden lægges altså på skolesystemet. Når han ikke får nok ud af aftenskolekurset,
skyldes det at ’de andre talte mere om turen de skulle på’, og altså ikke fx hans egen mang-
lende interesse. I forbindelse med selvstudier kan skylden dårligt lægges på andre. Den læg-
ges her på medfødte evner, ’resurser’ og at han har ’svært ved at lære sprog’. Når problemer-
ne med engelsk optræder, er det når han er udenlands, og de altså kan tilskrives de uvante
62 ’Ja’ har (mindst) to forskellige betydninger i et interview. Dels ’ja, jeg er enig’, dels ’ja, jeg har hørt hvad du
sagde’. Det er muligt at de to tolker interviewerens ’ja’ forskelligt.
241