Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Denne konkrete positivitet kan opsummeres at ”det er godt at have en (én) norm”. Hvordan
man så ønsker af denne norm skal være, vil jeg vende mig mod nedenfor.
10.3.b.1 Ønsker til Sprognævnet
Ønsket om en fastlagt og entydig norm modsiges ikke af nogen informanter. Der er ingen in-
formanter der ser det som negativt at der er en norm, eller at der kun er én norm, deres forbe-
hold er enten overfor den konkrete norm som Sprognævnet lægger, eller i de mest generelle
vendinger over for hele projektet at have et Sprognævn. Det sidste drejer sig dels om at pen-
gene er givet dårligt ud på et sprognævn, at men om man så må sige ville få ”mere sprog for
pengene” ved at investere andre steder:
De skulle hellere tage [og] give noget mere [til] børnene, ikke. Jeg mener særligt i skolerne,
ikke. Nu bor jeg på e[t] måske lidt belastet område -- i Avedøre Stationsby. Der er
mange etniske børn, ikke, i klasserne, så jeg mener ikke de får lært noget - i skolen
[35;45.38].
Og dels drejer det sig om at Sprognævnet ved at værne om dansk faktisk arbejder imod fol-
kets interesser og kun for lingvisternes snævre egeninteresse. Danskere ville være bedre hjul-
pet, lyder argumentet, hvis man opgav det handikappende dansk og gik over til verdensspro-
get engelsk:
De holder det nærmest separatistisk deres eget, vores, sprog, sådan helt lukket af, ikke,
og jeg synes deres opgave bliver nærmest at bevare dialekter for dialekternes skyld eller
for deres egen skyld, ikke. Og det tror jeg ikke der er nogen der bliver rigere, åndeligt,
fysisk eller psykisk af på nogen som helst måde. Det kan godt være der er nogle der synes
det er meget sjovt, men jeg synes ikke man skal gøre hobby til noget man skal efterleve.
Og det er lidt det jeg synes man er gang med også i Island eksempelvis, ikke, at der er
nogle der synes det er meget sjovt at lave alting islandsk, det kan man også gå og grine af
alle andre steder i verden, men det er ikke godt for islændingene [49;44.15].
Men langt de fleste sprognævnskritiske kommentarer gælder altså ikke ideen om et sprog-
nævn som sådan, men om Sprognævnets måde at udføre deres hverv på – og disse kritiske
kommentarer står derfor ikke nødvendigvis i modsætning til de abstrakt-positive ovenfor.
De konkret-negative argumenter tager tre forskellige veje der tilsammen markerer Sprog-
nævnets kurs som lidt af en umulig balancegang: På den ene side kritiseres Sprognævnet for
at være for elitære og puristiske:
Dansk Sprognævn eller nogle af dem som er konger på det bjerg der, de kan selvfølgelig
ikke lade være med at blive meget sådan rigoristiske i deres… De har sådan nogle skoler,
187