Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Jeg tror slet ikke jeg kender den særlig godt [40;37.35]
Der vil jeg sige det kender jeg ikke så godt, […] det må jeg da indrømme - det gør jeg ikke
[41;38.55]
(C’ere der svarer 2).
Et meget illustrativt eksempel på at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem afkryds-
ning og evnen til at fremlægge sin viden, finder man i det næste eksempel med en C’er. Det
skal siges at det er et af de meget få interviews hvor informanten bliver bedt om at gøre rede
for sin sprogpolitiske viden, i de øvrige præsenterer de enten frivilligt deres viden, eller deres
selvvurdering bliver accepteret uden mistrosytringer. Når man ser på eksemplet, skulle det
være klart hvorfor:
(Informanten krydser 5)
Interv.: hvad går den ud på tror du.
Inform.: det var lidt dumt skrevet for jeg… (latter) ja det var det.
Interv.: ja man skal passe på. […] Hvad kunne du forestille dig at den danske sprogpolitik
gik ud på - altså hvis du nu skulle gætte. Hvordan er vi så indrettet? Tager vi alt ind
hvad der kommer udefra eller forsøger vi at rette tingene til så de passer til dansk
sprog for eksempel?
Inform.: ja, det tror jeg at vi gør.
Interv.: ja, forsøger at rette det til.
Inform.: ja, det tror jeg.
Interv.: ja - er det noget du tror folk lytter meget til - de retningslinjer der så kommer eller
ignorerer vi dem.
Inform.: det synes jeg er svært [navn].
12 sek. pause.
Inform.: det ved jeg ikke.
[7;49.55]
Hvis informanterne ikke kender den offentlige sprogpolitik i en sådan grad at de kan beskrive
hvad den går ud på, hvordan kan det så være at de svarer med et tal større end 1, kan man
spørge sig selv. Dette citat fra en A’er giver måske noget af svaret:
”Hvor godt vil du sige at du kender den offentlige sprogpolitik her i landet?” Den kender
jeg ikke så godt. […] Jeg vil ikke sige jeg slet ikke kender den, men hvis du så ville spørge
mig: ”nå men hvad kender du […] så”, ville jeg ikke rigtig vide det. Men det er sådan
min intuition der siger mig… Jeg kender ikke så meget, men jeg mener ikke jeg er fuldstændig
uviden[de] [27;61.27].
Det ligner altså en fejlslutning – om end en forståelig fejlslutning – nemlig: ”jeg er ikke et
uvidende menneske (i sammenligning med så mange andre, kunne man tilføje), derfor ved jeg
191