Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

4 Tekster i afhandlingen
Artiklerne som udgør denne afhandling, kan knyttes til to forskellige projekter. På den ene
side er de metodediskuterende artikler, Tekst 3, Tekst 4 og Tekst 10, på den anden side de
analyserende og resultatpræsenterende, Tekst 2, Tekst 5, Tekst 6, Tekst 7, Tekst 8 og Tekst 9.
Der er dog overlap mellem de to perspektiver, og en overordnet metodekritik er vist til stede
selv i de mest analytiske tekster. Analyseartiklerne kan opdeles efter datanærhed. Tekst 2 er
rent kvantitativ og benytter spørgsmål fra telefonmeningsmålingen. Tekst 5, Tekst 6 og Tekst
7 integrerer kvantitative og kvalitative svar. Tekst 5 ved at inddrage kvalitative data i håb om
at komme tættere på ”de sande” holdninger eller den egentlige årsag til et påfaldende kvanti-
tativt resultat. Tekst 6 og Tekst 7 ved at anvende kvantitative og kvalitative data for mere ud-
tømmende at beskrive henholdsvis en ideologi og en folkelig forståelse af sprogpolitiske
spørgsmål. Tekst 8 ser kvalitativt på gennemgående træk i svarene i undersøgelsen og således
på underliggende tanke- eller fortolkningsfigurer. Og endelig forsøger Tekst 9 sig med en
næranalyse af fremkomsten af de data der fortolkes som ”holdninger”. Hermed vendes der
tilbage til de teoretiske diskussioner af interviewmetoder og holdningernes natur. Tekst 10
kommenterer som Tekst 5, Tekst 6 og Tekst 7 sammenhængen mellem kvantitative og kvali-
tative resultater. Men den er først og fremmest en øvelse i refleksivitet og et eksperiment med
alternative præsentationsformer.
4.1 Påstande
Afhandlingen har to hovedpåstande knyttet til de to projekter som deler artiklerne. Begge har
overordnede forskningsmetodiske konsekvenser såvel som politiske implikationer Samtidigt
forsøger jeg at vise hvordan begge ikke er løse postulater, men er påstande der er belagt i og
endog udsprunget af interviewdata.
Den første påstand er at når vi diskuterer engelskindflydelsen på Danmark i en globaliseret
verden, taler vi forbi ikke-lingvisten. Dels går vi fejl af de emner som betyder mest for læg-
manden, dels tror vi måske at vi taler samme sprog som lægmanden når vi bruger de samme
ord. Men en næranalyse af lægmandens argumenter for og imod engelsk viser for det første at
det er andre ting han finder relevante, for det andet at han ofte bruger de samme ord med en
anden betydning.
I en sprogpolitisk debat er det fuldstændig fundamentalt at forstå lægmandens interes-
ser. En sprogpolitik der ikke er bekendt med lægmandens forhåndsopfattelse af problemstil-
lingerne, har ingen chance for at blive accepteret som andet end tom snak fra elfenbenstårnet.
32